Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Ejendom af Jord - Bøndernes Vilkaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
før de almindelige Bestemmelser vedtoges, Grevinde Varvara
Mussin-Puschkin og hendes Husbond Kaptain Kotschubei,
saaledes ogsaa den russiske Bjergværksstyrelse, der afhændede for
godt 1¼ Million 4 nordlige Sogne med tolv Tusinde
Indbyggere, hvis store Skove blev beholdt som kronoparker. For
andre Ejendomme maatte man betale noget mere, end man
havde regnet, saaledes Fyrst Galitzins, paa hvilken der boede
henved fem Tusinde Mennesker, og for hvilken han forlangte
1½ Million, saaledes ogsaa Baron Freedericksz’s med en
Befolkning af henved otte Tusinde, og hvorfor man betalte over
2½ Million, og Fyrst Uchtomskis, hvorpaa der ogsaa boede
otte Tusinde Mennesker, og hvorfor der betaltes 2⅓ Million.
Godset Kyyölä er bekendt, fordi der herfra indgaves en
Modaddresse imod det finske Folks store Addresse til Kejseren efter
Statskuppet. Tre Byer blev her endnu tidlig i forrige
Aarhundrede befolkede med livegne græsk-katholske Bønder, som
fra det indre Rusland førtes ind for at bosætte sig paa et stort
Antal øde Gaarde. Gennemsnitsprisen var i det Hele ikke meget
høj, mellem 2 og 20 Mark pr. Td. Land.
Bøndernes Vilkaar.
Til Bønderne har man nu atter overdraget Gaardene paa
saadanne Vilkaar, at de næsten aldrig komme til at betale
mere end deres gamle Afgifter. De skulde betale 5 % Rente
af Købesummen, senere, da Staten selv kunde konvertere sine
Laan med Fordel, kun 4½ %. Dertil betaltes 1 % Afdrag,
saa at de blive fri Ejere i 36 til 39 Aar. I nogle Tilfælde
har man givet dem yderligere Lettelse, blandt andet, idet man
har fradraget Værdien af Skove, som man har inddraget til
kronoparker, ogsaa undertiden, idet man har forbeholdt
Hovedgaarden og kunde sætte denne til forholdsvis større Værdi. I
en Del Sogne har man dannet store Sogneskove, hvorfra man
under Regeringens Tilsyn har kunnet sælge Træ med stor
Fordel, efter at det i senere Aar er steget i Værdi. I
Almindelighed skulde ingen Bonde have Ret til at sælge Træ uden
Guvernørens Tilladelse, før han har betalt sin Gaard fuldt ud. Dog
menes megen letsindig Skovødelæggelse at have fundet Sted,
og man beklager, at Staten ikke har forbeholdt sig flere af de
store Skovstrækninger. Nogle mener ogsaa, at man ikke skulde
have været just saa hurtig i at give Bønderne fuld Dispositionsret
over Gaardene. Selvfølgelig forandrer man ikke paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
