Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Agerbrug - Rugen - Hveden - Havren - Forandret Forhold mellem Sædarterne - Tørren i riar - Udførsel af Sæderug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Rug og endnu senere for Havre. Den har været brugt og
bruges endnu som Brødkorn. I det nordøstlige bager man i
Former af Birkebark en ejendommelig Slags Bygbrød.
Rugen
Rugen antages først at være bragt i almindelig Brug af Svenskerne.
Endnu i det 14de Aarhundrede dyrkedes den kun i det sydlige.
Den er nu i forrige Aarhundrede blevet det vigtigste
Brødkorn og dyrkes helt op til 64 à 65 Bredegrad. I
Halvfjerdserne var Dyrkning af Rug taget overordenlig til; men
senere, efter 1887, har den paa en mærkelig Maade veget i
Hvede.
Betydning for Havren. Hveden er først i den allernyeste Tid
indført i betydeligt Omfang i det sydlige, men lykkes
Havren.
overordenlig godt. Havren gaar helt op til Polarkredsen og er
taget til i Betydning med Mejeridriften. Dens Dyrkning har
dog stedse mindre Betydning end Byggets nord for 63½
nordlig Bredegrad. Det er den, der benyttes først og især paa de
nyopdyrkede Jorder. Den har endelig en større Plads i bedre
Sædskifter, der ikke nøjes med at dyrke Brødkorn paa Agrene,
og som ved flere Aars med grønne Afgrøder vekslende Drift
frembyder mere Plads for Vaarsæd. Ogsaa Havren bruges
endnu til Dels i det østlige Finland til Brød.
Forandret Forhold mellem Sædarterne
Medens i 1866—70 Rugen udgjorde 48, Bygget 28 og
Havren kun 21 % Landets Høst, udgjorde i 1891—95
denne sidste 47, Rugen derimod kun 36 og Bygget endog kun
16 %. Kun i Landets nordlige Del, Uleåborg Len, udgjorde
Bygget endnu over 60 og Havren endnu under 10 %.
Tørren i riar.
En ejendommelig Fremgangsmaade er den finske Tørren
af Sæden i særegne Huse, de saakaldte „riar“. Ikke blot tørrer
man i den sene og kolde Høst ved paa Marken at hænge
Negene op paa Stager og Stænger. Overalt bruger den finske
Bonde ogsaa at tørre Sæden 3—4 Dage paa Loen i de saakaldte
„riar“, inden han tærsker den. Han benytter en Del af
sin overflødige Brændsel til at fyre op i den samme Slags
Ovne uden Skorsten, der ogsaa benyttes til adskilligt andet
Brug. Denne Tørring har blandt andet den Indflydelse, at
den dræber Insekter, der ofte tilintetgøre Spirerne paa Sæden.
Udførsel af Sæderug.
Det er Aarsagen til, at den finske Rug afgiver saa fortræffeligt
Sædekorn og i dette Øjemed indførtes i stort Omfang i Sverig,
før de senere Toldlove i dette Land har forhindret denne som
saa megen anden nyttig Samfærdsel. Formodentlig kunde det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
