Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Agerbrug - Omdrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Grund af deres Rigdom opnaaet ved denne Dyrkningsmaade
kaldtes Svedjekonger. Den kunde være fordelagtig for
dem, fordi hverken Skoven eller Jorden havde nogen Værdi.
Men det var Fremtidens Kapital, man opbrugte. Det var derfor,
Lovgivningen allerede for over et Par Hundrede Aar tilbage
forsøgte at hindre denne Fremgangsmaade. Man har bestemt,
at Opbrænden af Skoven kun maatte gentages efter visse Aars
Forløb, nu først efter 30 Aars Forløb, hvor det er Løvskov,
40 Aars, hvor det er Naaleskov, at man slet ikke maa brænde
paa Klippegrund eller stenet Jord, eller hvor man har
Fyrreskov paa Hede eller Sandjord, og at der kun maa tages to
Afgrøder af Sæd efter Svedjningen. Nogle mene, at disse
Indskrænkninger gaa for vidt. Nu er det kun et Par Procent af
Landets Kornproduktion, der frembringes paa denne Maade;
men i nogle Dele af Landet, i det østlige Uleåborg og navnlig i
St. Michel og det sydlige Kuopio Len, er det dog endnu over
Halvdelen af Afgrøden, der erholdes, efter at Skoven er brændt.
Endnu mere fordærveligt var det saakaldte Kyttlandsbrug, hvor
man søgte at brænde selve Græstørven ved at benytte den som
Dækning for antændt Ild. Dette gjorde man paa god Jord i
Lavningerne, der ikke var dækket med Skov, og som ved at
blive brændt og derefter i flere Aar dyrket med Havre let blev
ganske ufrugtbar. Hvor man svedjer i Skoven, ser man vel
ogsaa ofte forholdsvis Ødemark, men hurtig vokser dog i
Almindelighed atter Træer, der som Birk og Fyr ere nøjsomme
og lyssøgende, op paa Marken, paa hvilken der ved deres
Affald atter dannes Muld, saa de senere kunne blive fulgte af
en indblandet Granbestand.
Omdrift.
Den gamle Omdrift har i det almindelige Agerbrug som
i det meste af Nord- og Mellemeuropa for en stor Del været
Trevangsdrift. Dog har i Finland ogsaa Tovangsdrirten spillet
en stor Rolle, fordi man paa bedre Lerjorder ligesom i det
svenske Upland fandt det fordelagtigt at dyrke Vintersæd med
hverandet Aar Brak. Det er et Sædskifte, der kan betale sig,
naar man kun dyrker Brødkorn, og naar man har Overflod af
Jord, saa at den idelige Brak ikke bliver en for dyr Drift.
Disse Driftsmaader uden Græs og grønne Afgrøder ere mulige,
om end ikke meget fordelagtige, naar man udenfor Agerjorden
har nok af Græsgange og Høland. Nu da man har Brug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
