Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Agerbrug - Rensdyr - Kvæget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
engelske Racer, der egne sig for de ikke altfor rigelige
Græsgange. Det skulde synes, at der altid i Landets Husholdning
maa være Plads for en Del Faar ved Siden af Kvæget paa
Græsgangene.
Rensdyr.
Renen er i det yderste Norden et Dyr, der ikke kan
erstattes ved noget andet. Den giver jo ikke blot Mælk, Kød
og Huder. Den er tillige for disse Egne det fortræffeligste
Trækdyr. Tre Rener trække lige med en Hest. En Tid lang
var Tallet i Aftagen til Dels, fordi man har forbudt de finske
Lappers Vandring ind over den norske Grænse. Nu vil man
heller ikke mere tillade, at man hensynsløst ødelægger Skoven
for at faa Renlav. Nu er Tallet dog igen stigende. Fra 1880
til 1897 var det steget fra 53,000 til 117,000.
Kvæget.
Tallet paa Malkekøer er steget mere end Tallet paa noget
andet Husdyr, fra 1865 til 1897 fra 671,000 til 1,080,000,
foruden 315,000 Stk. Ungkvæg og 79,000 Tyre og Stude. I mange
Distrikter, til Dels netop af dem, der i den østlige Del af Landet
var forholdsvis langt tilbage, har man allerede længe holdt et
forholdsvis stort Antal Køer, navnlig meget stort i Forhold til
Udstrækningen af de dyrkede Agre. Det var den Maade,
hvorpaa man bedst kunde udnytte det, man havde mest
Overflod af, Sommergræsgangen. Man søgte saa at komme gennem
Vinterfodringen, som man bedst kunde, oftest daarligt nok.
Nu forøger man ogsaa i høj Grad Kvægholdet i de bedste
Egne og i det mest udviklede Agerbrug. Paa de større Gaarde
har man Blandingskøer af meget forskellige Racer. Af indført
Kvæg foretrækker man i Almindelighed Ayrshirerne, der
ligesom i Sverig findes velskikkede til at benytte Betesmarkerne.
Gode Ayrshire Køer regnes at give omtrent 2300 Kilogrammer
Mælk pr. Ko om Aaret. Paa nogle Gaarde har man røde
danske Køer, der give 2900 Kg., og det er dog vel et
Spørgsmaal, om ikke det udviklede Agerbrug med større Fordel kunde
benytte, om ikke den finere rene Anglerrace, saa dog den
fortræffelige, mere haardføre, danske røde Race, der nu er
udviklet paa Grundlag af Anglerracen. I Finland lægger man for
Øjeblikket dog især Vægten paa at udvikle de indenlandske
Racer eller rettere paa at danne af det indenlandske Kvæg nye
faste Stammer, der endnu næppe findes. Man mener, at dette
Kvæg er bedst skikket til at benytte de naturlige Græsgange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
