Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Agerbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svejtserost. Først nu beskæftiger man sig ogsaa med
Frembringelsen af andre kostbare Ostesorter. Som i Danmark og
Sverig er det især Smørret, man har lagt Vægt paa,
hvormed man allerede har opnaaet forholdsvise betydelige
Resultater, og hvorved man vistnok vil opnaa endnu langt mere.
Smørret nævnes i Finland allerede fra den ældste Tid, hvor f.
Eks. de gamle Biskopper tale om Smør som en Del af de
Ydelser, Præsterne modtog af Bønderne baade i Skærgaarden
og i andre Dele af Landet. I det østlige, i Karelen og Savolaks,
har Bønderne allerede langt tilbage forstaaet at lave godt Smør
om Sommeren, medens de derimod fodrede deres Køer altfor
slet om Vinteren til at kunne have Vintersmør. Paa denne
Tid af Aaret havde derimod Østerbotningerne med deres mere
udviklede Agerbrug Smør at sælge. Efter Nødaarene 1865 og 67
anstrængte man sig særlig for at kunne udføre. Som i
Danmark havde man først søgt at lære Mejeri af Holstenerne. Den
første Udførsel af Smør fra Finland var dog næsten alt
Bondesmør, der umuligt kunne staa højt i Finhed. I 1870 var det,
at den fortræffelige Metode ved Anvendelsen af koldt Vand og
Is, der først var bragt i Anvendelse af Swartz paa Hofgaarden
ved Norrköping, blev indført i Finland som i Sverig og
Danmark, og det skyldtes for en stor Del den, at ogsaa i Finland
Herregaardene i Firserne begyndte at kunne udføre godt Smør.
Nu, fra Halvfjerserne, udføres der omvendt ikke meget
Bondesmør; thi i denne Periode var det, at Bønderne begyndte at
faa mange Penge ind for Træ og at kunne forbedre deres hele
Levemaade. Deres Smør kunde nu forbruges i Landet selv.
Udførslen holdt sig derfor fra 1868 til 1884 paa omtrent en
5000 Ton. Fra 1885 er det imidlertid, man har fulgt
Danmarks Eksempel og begyndt at indføre de store Mejerier, der
samle Bøndernes Mælk og ogsaa gøre det muligt for dem at
bringe denne ud i forholdsvis høje Priser, og som ved
Frembringelsen af mere Mælk, end de selv bruge, gør det
fordelagtigt at lægge megen Vægt paa Kvæghold og bedre Fodring
af Kvæget om Vinteren. Dette er noget andet end den tidligere
Tilstand, da man i Finland, som før i Danmark, ansaa
Kvæget som et nødvendigt Onde, kun en Maskine til at
tilvejbringe en endda temmelig mager Gødning. Man har nu i
Finland som i Danmark anlagt Tusinder af til Dels store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
