Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Skovene - Jordbunden - Skovene i Højlandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
gør et stort Indtryk paa os, som kun er vante til ganske andre
regelmæssige og jævne Forhold. Skovene og samtlige
Naturforhold er selvfølgelig af meget forskellig Karakter i det store
Land; men i det Hele gør det et skønt og stort Indtryk.
Medens Finland ikke i sin Helhed kan siges at være
særligt frugtbart for Agerbrugets Planter, er det derimod fra
Naturens Side et fortrinligt Skovland, navnlig vel skikket til
at frembringe de Træer, der spille størst Rolle som
Bygningstømmer i vor Tids Økonomi. De fleste Dannelser af Granit
og Gneis er ikke frugtbare som Agerjord; men de afgive en
fortrinlig Jordbund for Fyrrens Pælerod og ogsaa ofte for
Granens lange i Overfladen udstrakte Rødder. Det saakaldte
Krosstensgrus er fortrinlig skikket som Bund for Naaletræerne;
de vokse ogsaa godt paa Rullestensgruset; og Fyrren lader sig
som bekendt ogsaa nøje med Sand og visse Kærjorder; Granen
trives forholdsvis endnu bedre paa temmelig fugtige Steder.
Regnen er tilstrækkelig for Trævæksten, og de vigtigste
Træarter gaa langt op mod Landets Nordgrænse, selv om Væksten
der bliver langsommere og mindre.
Undersøger man paa Kortet, hvor Skovenes Hovedmasse
ligger, finder man, som naturligt er, at den findes paa Højderne.
Finland er ikke et Bjergland i den Forstand, at der findes høje
Bjerge, i al Fald kun i en mindre Del af Landet op mod Nord,
der danner en Del af Kølens Bjergkæde; men en stor Del af
Landet hæver sig dog et Par Hundrede Meter over Havet, og
de mest samlede og værdifuldeste Skove findes især i disse
Egne, i det Nordlige, i det Vestlige, hvor den store Slette ud
imod den Botniske Bugt adskilles ved Højdedrag fra Søerne i
det Indre, og endelig paa Højderne ved den russiske Grænse.
Man taler ikke mere nu som før i Finland om Højdekæder.
Det er ikke samlede Kæder, men kun temmelig afbrudte
Højdedrag, der betegnes som „Landsryggen", „Maanselkä", igennem
det nordlige og temmelig langt ned i Øst, indtil den gaar ind
over den russiske Grænse; fra denne „Landsryg" atter fra
Nordøst ned i Sydøst, indtil den ved Sideby gaar ud til den
Botniske Bugt og skiller østerbotten fra Satakunta, den
saakaldte „Finlands Ryg", Suomenselkii; og dette, at de ikke er
regelmæssige Kæder, gælder endnu mere de Højdedrag, der fra
Suomenselkä gaa ned og adskille de store Sødrag i det Indre,
Jordbunden.
Skovene i
Højlandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
