Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Skovene - Grundsætninger for Skovbestyrelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7/
i det bjergrige Norge kun mellem x/r, og 1U, i Sveits 1/5, i
andre Lande mindre. I Sverig ligne Forholdene meget Finlands,
idet man dog er langt videre i at danne de saakaldte
krono-parker. I Rusland regnes, at i Norden Skovene i de 3
Guvernementet* skulde dække 70, i de 5 andre de 65 °/0 af
Landet. Alle Skovene, som i det hele al Landet, er der erklæret
for at være Statens Ejendom; men trods det Retsforhold, man
saaledes har indført, har Ødelæggelsen dog været meget større
end i Finland. Selv i det nordlige Finland findes de bedste
Træer nær Floderne, medens de mere sumpede Strækninger
mellem Vandløbene er mere skovfattige. Dette Forhold er
imidlertid langt mere fremtrædende i det nordlige Rusland.
Nær Floderne har man der Bælter paa 1—7 Kilometeres Bredde
bedækket med Gran, Birk, Bævreasp og et forholdsvis ringe
Antal Fyrretræer; de uhyre Territorier mellem Floderne bestaar
næsten ganske af Moradser, i hvilke der kun findes meget
faa værdifulde Træer. Overalt, selv langs Floderne, er imidlertid
de allerfleste Træer og især de, der ikke ere raadne,
huggede ned. Reglen synes at have været, at man har ladet
Arbejderne hugge, som de vilde, og at det nu er meget vanskeligt
at forskaffe Handelen det Træ, den forlanger. Paa hele den
uhyre Overflade antages det, at der næppe er 10 Mill. Hektarer
Skov tilbage.
I Grundsætninger for Skovdriften synes den nuværende
Styrelse i Finland at staa paa Højden af vor Tids Anskuelser.
I Tyskland er der altfor stor Forskel paa Grundsætninger og’
Praksis. Man finder i visse Stater, særlig i Sachsen og
Sydtyskland, den bedste Skovbestyrelse i Europa, hvor Mænd som
Pressier, G. Heyer, Judeich, von Pfeil, Endres og Andre have
vedkendt sig og bragt i Udførelse de bedste økonomiske
Principper. Selv i Preussen har man imidlertid søgt at opstille
Grundsætninger, der er stridende mod simpel Logik, at man
f. Eks. ikke kunde forlange i Skovdriften den samme Rente,
som i andre Erhverv og særlig ikke Rente af den Kapital, der
henstaar i Træ, og man har ogsaa villet gøre gældende
saadanne særegne Hensyn som, at Skovene eksisterer for
Publikums Skyld, uden særlig at se paa den Indtægt, de give, at
de f. Eks. i Befolkningens formentlige Interesse skulde
tilvejebringe størst mulig Træmasse, selv om dette kostede mere i
[-Grundsætninger-]
{+Grundsæt-
ninger+} for [-Skovbestyrelsen.-]
{+Skovbestyrel-
sen.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
