- Project Runeberg -  Finland : dets private og offenlige Økonomi /
120

(1901) [MARC] Author: Niels Christian Frederiksen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Handel, Skibsfart og Fiskeri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120

land; ogsaa udenlandske Varer kunde uden at betale nogen
som helst Told indføres over Landgrænsen og til Skibs over
Ladoga Søen. Derimod tillod man som toldfri
Indførelses-artikler til Rusland kun visse i særskilte Fortegnelser anførte
finske Varer; alle andre maatte fortoldes lig udenlandske Varer.
Dette System var saavel økonomisk som finansielt til stort
Tab for Finland. I en Forordning af 1859 erklærede nu Kejser
Alexander II., at han fandt det „nødvendigt at indføre større
Reciprocitet i Handelsforholdene mellem Rusland og Finland."
Denne Forordning forøgede derfor Antallet af Varer, der kunde
indføres toldfrit til Rusland og paalagde omvendt finansiel Told
paa Indførsel af visse russiske Varer til Finland. Alen efter
at Finlands Toldtarif i 1869 var reformeret i mere liberal
Retning, og derimod Ruslands Tarif i Begyndelsen af Firserne
blev forhøjet, modificerede man 1 1885 Bestemmelserne fra
1859 derhen, at flere af Ruslands vigtigste Industriprodukters
Indførsel til Finland skulde underkastes finansiel Told, som
skulde svare til den Forskel mellem Toldsatserne paa Raavarer,
halvfærdige Produkter og Maskiner, der var til Stede i de to
Lande overfor Udlandet. I Virkeligheden var den Told, der
nu fastsattes, noget højere end den nævnte Fordel. For visse
finske Artikler bestemtes derhos Maksima for den Indførsel,
der kunde gaa for sig for denne lavere Told, eller som ogsaa
kunde indføres toldfrit til Rusland, en Begrænsning, der ikke
var ukendt i Forordningen af 1869, men som nu udvidedes.
Den nu opstillede Grundsætning var saaledes den at beskytte
den russiske Industri mod Konkurrence fra Finlands Side.
Senere, i Januar 1890, nedsattes en Komite for at foreslaa
Toldenhed med Rusland; men paa Grund af Vanskelighederne
ved at gennemføre det Forslag, der udarbejdedes i dette
Øjemed, trak Sagen i Langdrag og ledte ikke til noget Resultat.
Efter at ny Komiteer havde diskuteret Spørgsmaalet, dekreteredes
paa Foranledning af den russiske Finansminister, hvis Forslag
var godkendt af det finske Senat, i Maj 1897 en ny Ordning
af Toldforholdene mellem Kejserdømmet og Finland, der delvis
indskrænkede den toldfri Indførsel fra dette Land til Rusland
og forhøjede Differentsialtolden, men som dog ogsaa for nogle
Artiklers Vedkommende forhøjede de tidligere bestemte Maksima.
I Finland troede man, at Sagen hermed var endelig ordnet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:51:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finokon/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free