Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Penge og Banker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Foreningsbanken ogsaa heri at efterligne de skotske Banker,
idet den fra 1867 udstedte \1/2 Mill. Mark Sedler; den havde
faaet denne Ret anerkendt i Bankloven af 1866. Senatet kunde
approbere Bankstatuter, der indeholdt Ret til Seddeludstedelse
af et Beløb lig Bankens Grundkapital og sikrede ved Valuta
eller ved Depot af en Niendel mere i Obligationer; man
krævede ikke som i Sverig og Skotland, at Bankens Aktionærer
skulde være solidarisk ansvarlige. Da den Nordiske Aktiebank
senere, i 1872, blev dannet, vilde den ogsaa udstede Sedler,
men opgav det, da man kun vilde tillade den at udstede 1
Mill. Mk. og ikke i Beløb mindre end 100 Mk. Nu er det
nok sandt, at Sedler i Finland som andre Steder efter
Haanden kommer til at indtage en mindre Plads ved Siden af
Deponering af Penge og Udstedelse af Checks. Fra 1870 til Perioden
1890—98 er den finske Banks Seddeludstedelse kun steget
fra 42 til 57 Mill., det er med 34 °/0; Bankernes samlede
Udlaan er steget fra 47 til 193, det er med 308 %• Sedlerne er
endnu dog af stor Vigtighed især paa Landet, og den Fordel,
Bankerne vinde ved at sætte dem i Omløb, er en stor Hjælp
til at faa mindre Bankkontorer til at betale sig. Heller ikke
er det helt urigtigt, at der ved Sedlerne, der laanes ud, skabes
Kapital; for saa vidt de holdes i Omløb, og Omsætningen ved
deres Udlaan forøges, gøre de ganske samme Tjeneste som
Guld. Fra den modsatte Side er det bedste Argument den
Vigtighed, det har at give Magt til en priviligeret Centralbank,
for at den kan sørge for den uafbrudte Bevarelse af en
passende national Reserve. For at kunne gøre dette maa den
have Magt over Diskontoens Højde, og dette faar den atter
lettest ved sin Eneret til Seddeludstedelse. Men Spørgsmaalet
er netop, om det ikke vilde være heldigst, om Omsorgen for
Omløbsmidlets og Kreditens Elasticitet fordeltes imellem flere
Banker. Som et særligt Fortrin fremhæve Finnerne, at det nu
i Modsætning til Ordningen i Sverig, samtidig der i 1886 er
givet Finlands Bank Eneret til Seddeludstedelse, ikke mere
tillades den at give Rente af sædvanlige Deposita, og at der
paa den Maade er indført en Arbejdsdeling mellem Statsbanken
og de private Banker, som Sverigs Rigsbank med Held kunde
efterligne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
