Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Statshusholdning og offenlige Byrder - Landkommunerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Jord i Byerne, 31/4: Kapitaler og 33/4 under andre Former. Den
samlede Gæld ansloges ved Begyndelsen af 1899 til 26 Mill.
mod 13 i 1891, deraf Helsingfors ved Begyndelsen af 1899
henimod 10, Åbo 33/4, Tammerfors henimod 3 og Viborg 2
Mill. Det er de mest velhavende Byer, der have størst Gæld.
De have indladt sig paa de største Foretagender. Selvfølgelig
forøges Beløbene hurtig under den moderne Udvikling, og
saaledes var Helsingfors allerede i Aaret 1900 kommet op til en
Gæld af 123/4 og regnedes i 1901 at ville naa over 14 Mill.,
alt, fordi Byen har indladt sig paa betydelige Arbejder af
almindelig Interesse. Af Indkomsterne, der saavel som
Udgifterne for samtlige Stæder for 1898 regnedes til en Sum af 15
Mill. mod 9 Mill. i 1890, regnedes de 2 Mill. at være komne
fra Landejendomme og Ret over Sø og Vanddrag, 3 Mill. fra
Afgift af Omsætning og Næring og andre 3 Mill. af Skat paa
Indkomst. Disse Beløb er ikke stegne i nogen særdeles
mærkelig Grad, fra U/3, 2 og 21/3 i 1890, men er dog i nogle
Byer i øjeblikket i temmelig stærk Stigen, idet Indkomstskatten
i Helsingfors f. Eks. for 1901 anslaas til over l3/4 Mill. mod
kun U/4 Mill. i 1898. De større Udgifter ere de sædvanlige
for Kommuner, i 1898 omtr. 2 Mill. for Skolevæsen, 2 Mill.
for Politivæsen, et ikke ubetydeligt Beløb for Sundhedsvæsen
og saa fremdeles.
Samtlige Landkommuner havde i 1898 en Indtægt, der
ikke meget oversteg 51/2 Mill., en Udgift der ikke var meget
over 51l3. Vi have ingen Opgave over deres Ejendomme; men
deres samlede Gæld var lidt over 43/4 Mill. Ved flere af
Udgifterne er det ikke ganske let at skælne Statens og
Kommunens Virksomhed, navnlig hvor Staten paalægger
Naturalydelser, der ikke komme ind i noget Regnskab. Dette er
saaledes Tilfældet med Vejvæsenet, hvor der gennem
Kommunernes Kasser er gaaet 3/4 Mill., nemlig, hvad betales for
Arbejde givet i Entreprise, væsenlig betalt til Kommunerne som
Grundskat af Mantal, men hvor det meste, efter den tidligere
Statistik til en Værdi af 3V2 Mill., er ydet in natura som
Arbejde af Jordens Ejere efter Mantal. Skolevæsenet krævede i
1898 U/3 Mill. Fattigvæsenet regnedes i 1891 til 2 Mill., nu
til mindre Beløb, Sundhedsvæsenet i 1898 til 1/2, i 1891 til 1/3
Mill., andre Formaal mindre Beløb. Af de 5l/2 Mill. samlede
[-Landkommunerne.-]
{+Landkommu-
nerne.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
