«Udrundne er de gamle dage
som floder i det store hav,
og hvor sig hviler nu den svage,
der fandt den sterke òg sin grav.
Men lovet være himlens Gud:
De ædles æt dør aldrig ut!

Mens graven kastes, vuggen gynger,
og liv udsletter dødens spor,
så altid sig igjen forynger,
hver ædel slægt i syd og nord,
og mindet som Guds miskundhed
forplanter sig i tusind led.

Så lad derpå os syn da fæste,
hvad ædle kalder livets lyst!
Ja, lad os kjæmpe med de bedste,
og vove kjækt mod død en dyst.
At byde den og graven trods
kan med Guds hjelp og lykkes os.»