Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En oplevelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvorledes det er gaaet for sig, at jeg, som
nu i næsten to aar har opgivet al slags refleksion,
atter har begyndt at tænke — det kan jeg ikke
forstaa. Det kan da vel ikke være hin herre, som
har bragt mig paa disse tanker. Fordi man saa
ofte møder slige herrer, har jeg allerede vænnet
mig til deres prækener.
Ja, næsten enhver af dem, undtagen saadanne,
som er ens bekjendte eller forstandige folk, begynder
bestandig at tale om disse baade for sig og for
mig unyttige ting. Først spørger han, hvad jeg
hedder, hvor gammel jeg er, og begynder saa for
det meste med en noksom sørgelig mine at tale,
om »det ikke er muligt paa en eller anden maade
at komme bort fra et saadant liv som dette?« I
begyndelsen pinte slige spørgsmaal mig; men nu er
jeg vant dertil. Man vænner sig til saa meget.
Allerede i to uger har jeg, hvergang jeg ikke
er glad d. v. s. ikke beruset, (thi er det da længer
muligt for mig at være glad, uden at jeg er beruset?),
og naar jeg har været alene, begyndt at tænke. Og
om jeg end ikke vil, saa kan jeg ikke andet, det
er ikke muligt at blive disse trykkende tanker kvit.
Det eneste middel til at glemme er at gaa ensteds
hen, hvor der er mange mennesker, hvor man beruser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
