Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En oplevelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at det er for tidligt endnu. Jeg er altfor ung, jeg
føler altfor meget liv i mine aarer. Leve vil jeg.
Jeg vil aande, føle, høre, se; jeg vil, omend sjelden,
have mulighed for at kunne se himmelen, Nevaen.
Se der er jo kaien. Kolossale bygninger paa
den ene side, og paa den anden — den mørke
Neva. Snart gaar isen op, floden vil blive blaa.
Parken paa hin side vil blive grøn. Ogsaa øerne
vil klæde sig i grønt. Om det blot er en
petersburger-vaar, saa er det dog en vaar.
Pludselig kommer jeg til at erindre min sidste
lykkelige vaar. Jeg var dengang en syvaarsgammel
pige. Jeg boede hos fader og moder paa landet,
paa steppen. Man saa lidet efter mig, og jeg løb
hvor jeg vilde, og saameget jeg vilde. Jeg husker,
hvorledes i begyndelsen af mars maaned hos os i
steppekløfterne bække af smeltet sne strømmede og
bruste, hvorledes steppen fik et mørkt udseende,
hvor underlig luften blev, saa fugtig og forfriskende.
Toppene af høiene blev først snefrie, og saa begyndte
græsset at spire paa dem. Saa begyndte hele steppen
at grønnes, trods der i furerne laa sne, som sang
paa sit sidste vers. Inden faa dage kom hurtig
op af jorden aldeles ferdige pæonbuske og vokste op
med sine prægtige, sterkt purpurrøde blomster.
Lerkerne begyndte at synge...
Gud, hvad har jeg gjort, at jeg endnu i levende
live skulde styrte i helvede! Er kanske ikke alt
det, som jeg gjennemlever, værre end ethvert
helvede?
En stenafsats fører lige til en aabning i isen.
Noget, jeg ved ikke hvad, drev mig til at gaa ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
