Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den røde blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
53
stænger i jerngitret tilside for at slippe gjennem
den trange aabning ned i gaarden, der var tilvokset
med tæt krat. Saa maatte han se til at komme
over den høie stenmur. Der vil den sidste kamp
staa, og saa — gjerne døden.
Han prøvede at bøie de tykke stænger med
bare hænderne ; men jernet gav ikke efter. Saa
gjorde han sig et taug af tvangstrøiens ærmer,
festede det til enden at jernstangen og hængte sig
med hele sin tyngde deri. Efter fortvilede anstren
gelser, der næsten udtømte resten af hans kræfter,
fik han jernet bøiet. Den smale vei var aaben.
Han slap gjennem , men skrubbede sig paa skuldrene,
albuerne og knærne, krøb saa gjennem krattet
og blev staaende foran muren. Alt var stille; nat
lampernes skin lyste kun svagt indenfor vinduerne
i den svære bygning. Ingen havde bemerket ham.
Den gamle, som havde vagt ved hans leie, sov
sandsynligvis fast. Stjernerne blinkede venlig med
sine straaler, der trængte ham lige til hjertet.
»Jeg kommer til eder,« hviskede han, idet han
saa op mod himmelen.
Efterat han ved det første forsøg var faldt ned
med sønderrevne negle, blodige hænder og knær,
gav han sig til at søge et bekvemmere sted. Der,
hvor muren stødte sammen med ligstuens væg, var
et par teglstene faldt ud. Den syge følte sig frem
efter hullerne og benyttede sig deraf. Han steg nu op
paa muren, tog tag i grenene paa det almetræ, som
vokste udenfor, og gled saaledes fra træ til træ ned
paa jorden.
Han styrtede til den bekjendte plads ved trappen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
