Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fire dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J eg erindrer, hvorledes vi løb gjennem skogen,
hvorledes kuglerne peb, hvorledes de afbrækkede
grene faldt, og hvorledes vi sled os gjennem hvid
tornkrattet. Skuddene blev tættere og tættere.
Gjennem skovens ydre rand saaes her og der noget
rødt, som blinkede. Sidoroff, en ung soldat af det
første kompagni (»hvorledes var han kommen i vor
afdeling ?« for mig som et lyn gjennem hovedet)
satte sig pludselig ned paa jorden og saa taus paa
mig med store, forskrækkede øine. Blod strømmede
ud af munden paa ham. Ja, jeg husker det godt.
Jeg husker ogsaa, hvorledes jeg saa — ham, næsten
ved yderkanten af skogen iet tet krat. Det var
en svær, tyk tyrk; men jeg løb lige paa ham,
uagtet jeg var svag og daarlig. Der lød et smeld,
noget uhyre stort, syntes jeg, for forbi mig; det
drønnede i mine øren. »Det var ham, som skjød paa
rnigU tænkte jeg. Med et rædselsskrig klemte han
sig dog med ryggen op i det tætte hvidtornkrat.
Han kunde jo have gaaet omkring krattet; af skræk
huskede han dog ikke det, men krøb over torne
grenene. Med et slag slog jeg geværet ud af haan
den paa ham og derpaa stødte jeg til med min
bajonet. Først lød der et brøl, og derpaa stønnen.
Saa løb jeg videre. Vore soldater raabte hurra,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
