Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fire dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
85
Men hvis nu dette — er vore folk? Aa, I forban
dede buske! Hvorfor har I vokset omkring mig
som en tet mur. Jeg kan intet se gjennem dem;
bare paa et sted er der som en liden aabning
mellem grenene, saa jeg kan se ned i dalen i det
fjerne. Der, forekommer det mig, er den lille bæk,
hvoraf vi drak før slaget. Ja, der er ogsaa den
sandstenshelle, som er lagt over bækken som en
bro. De vil sikkert gaa over der. Stemmerne
høres ikke mer. Jeg kunde ikke høre det sprog,
hvori de talte; hørselen er blevet svag. Gud! hvis
det var vore . . . Jeg vil skrige til dem; de vil
kunne høre mig der nede fra bækken. Det er
bedre end resikere at falde i hænderne paa disse
Baschi-Bosuker. Hvorfor varer det saa længe, før
de kommer frem? Utaalmodigheden piner mig; jeg
merker nu ikke engang liglugten, uagtet den ikke
er bleven svagere.
Pludselig faar jeg se kosakker ved overgangen
over bækken. Blaa uniformer, røde striber, lanser.
Det er et helt halvt hundrede af dem. I spidsen,
paa en prægtig hest, en sortskjegget officer. De
var neppe komne over bækken, før han vendte sig
helt om i. sadlen og raabte :
»I tra-av, ma-arsch!«
»Stans, stans, for Guds skyld! Hjælp, hjælp,
brødre !« raaber jeg; men hestetrampen, sabelklirren
og høirøstet passiar er sterkere end mit hæse skrig
og man hører mig ikke !
Forbandet! I.afmagt falder jeg med ansigtet
mod jorden og hulker. Ud af den veltede feltflaske
rinder nu vandet, mit liv, min redning, min galgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
