Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fire dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
89
Peter Ivanijtsch bøier sig over mig.
»Peter Ivanijtsch, hvad har doktoren sagt til
Dem? Vil jeg snart dø?«
»Hvad tenker De paa, Ivanoff, bevare Dem!
De vil ikke dø. Begge Deres ben er hele. Hvilken
lykke! Baade ben og aarer. Men hvorledes har
De kunnet leve disse tre og et halvt døgn? Hvad
har De spist?
»Intet. «
» Eller drukket ?«
»Jeg tog tyrkens feltflaske. Peter Ivanijtsch,
jeg kan ikke tale mere nu. Senere. «
»Naa, Gud med Dem, sov godt . . .«
Paany søvn, forglemmelse.
Jeg vaagnede i divisionslasarettet. Over mig
staar doktorer, barmhjertighedens søstre, og foruden
dem ser jeg et bekjendt ansigt — en berømt pro
fessor i Petersburg — bøie sig over mine ben.
Hans hænder er fulde af blod. Han ser længe paa
mine ben og vender sig saa til mig:
»Nu kan De takke Deres Gud, unge mand!
De vil leve. Vi har taget et ben af Dem ; men
det har ikke meget at sige Kan De tale?«
Jeg kan tale og forteller ham nu alt, som er
skrevet her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
