Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Fiskerjæntiii
Der satte moren sig in ved vinduet og strikket
strømper; Pedro satte sig i det værelse som var på den ånnen
side av gangen, og blåste fløjte. Men straks sommeren
kom, kjøpte han en liten, let sejlbåt, drog over til
holmen, og lå hvor Gunlaug hadde ligget.
Og som han en dag hvilte der borti lynget, så han en
båt styre like mot, lægge til ved siden av hans,, og
Gunlaug stige ut. — Hun var aldeles den samme, kot
full-voksen og højere æn andre kvinnfolk. Men nætop som
hun nu fik øje på ham, veg hun ganske langsomt; hun
hadde ikke tænkt sig, at også han var biet voksen.
Dette bleke, magre ansigt kjænte hun ikke; det var
ikke længer sykeligt og fint, det var sløvt. Men ved at
se på henne fik øjet en stille lysning ut av fordums
drømme; hun gik atter på, og for hvært skridt hun kom,
fallt der som et år av ham, og da hun stod hos ham,
hvor han var sprunget op, da lo han som et barn, da
talte han som et barn: det gamle ansigt lå over et
for-gjæmt barn: han var nok biet ældre, men han var ikke
vokset.
Dog — nætop dette barn søkte hun, og nu da hun
hadde funnet det igjæn. visste hun ikke hvad hun videre
skulde gjøre: hun lo og blev rød. Uvilkårlig følte han
som en magt i sig; det var første gang i hans liv han
blev smuk i samme stund, det varte måske blot et
øjeblik, men i dette øjeblik var hun tat.
Hun var av de naturer som blot kan ælske hvad der
er svakt, hvad de har båret på sine hænder: hun hadde
tænkt at være i byen to dager, hun blev i to måneder.
I disse to måneder vokste han mere æn i al sin øvrige
ungdom; han løftedes såvidt op av drøm og døs, at han
la planer; han vilde bort, han vilde lære at spille! Men
som han atter en dag vttret dette, blev hun blek og sa:
»Ja, men så må vi gifte os først.« Han så på henne,
hun så visst igjæn, de blev begge ildrøde, og så sa han:
»Hvad vilde folk sige til det?«
Gunlaug hadde ikke tænkt over, at han kunde ville
annet æn det hun vilde, fordi hun aldrig kunde ville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
