Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskerjænten
15
ret, røt og ræmjet, han blev forfærdet og slåp. På
hennes rædselssignal stimet folk til utenfor
plankeværket; hun hørte det og flk straks mot. »Lad mig gå.
eller jeg siger det til mor!« truet hun og var bare lyn
og lue. Da kjænte han dette åsyn og skrek: »Din mor?
Hvem er din mor?« — »Gunlaug i bakken,
Fiske-Gunlaug,« gjæntok ungen triumferende, hun så han var
rædd. Han hadde, nærsynt som han var, aldrig set
jænten før nu, han var den eneste i byen som ikke visste
hvem hun var; han visste ikke engang at Gunlaug var
i byen. Som besat skrek han: »Hvad heter du?« —
»Petra!« ropte den ånnen ænnu højere. — »Petra,«
hvinte Pedro, vændte sig og løp in mot huset, som om
han hadde talt med fanden. Men da den blekeste
rædsel og den blekeste vrede ser likedan ut, trodde hun at
han styrtet in efter geværet, frygten tok henne, hun
følte alt haglene bak, og da man i det samme hadde
brutt op porten utefra, for hun igjænnem, hennes mørke
hår lå bak henne som en forskrækkelse, øjnene skjøt
ild, hunden, som hun just traf, vændte og fulgte
gjø-ende, og sådan fa-Ilt hun in over moren, som kom fra
kjøkkenet med et suppefat, og jænten op i suppen, og
suppen på gulvet, og et »så til helvede!« efter dem
begge. Men der hun lå i suppen, skrek hun: »Han vil
skyte mig, mor, skyte mig!« — »Hvem vil skyte dig,
dit troll?« — »Han, Pedro Ohlsen!« — »Hvem?« brølte
moren. — »Pedro Ohlsen, vi tok æpler fra ham« —
hun turde aldrig sige annet æn sanhed. — »Hvem
taler du om, barn?« — »Om Pedro Ohlsen, han er efter
mig med et stort gevær, han vil skyte mig!« — »Pedro
Ohlsen!« raste moren og lo, hun var biet så stor.
Rarnet tok på at gråte og vilde fly. Men moren sprang
over henne, de hvite tænners rovlyst lyste, hun grep
henne ved skuldrene og lettet henne: »Sa du ham hvem
du var?« — »Ja, ja, ja, ja!« Barnet holdt hænderne
bedende op. Da rejste moren sig i hele sin størrelse:
»Så han flk det at vite! — Hvad sa han?« — »Han løp
in efter gevær, han vilde skyte mig.« — »Han skyte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
