Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Fiskerjæntiii
set foran arken efter sine egne sange, eller når han i
sit lønkammer betlet om nåde av den straffende liånd?
Hun hadde natten efter denne samtale en drøm som
hun hele sit senere liv ikke glæmte. Hun var nemlig
kommet op på en hvit hæst i triumftog, men samtidig
danset hun selv foran hæsten i pjalter.
God tid efter var det at Pedro Ohlsen, som hun siden
hin dag i haven hadde set komme altid nærmere, en
kvæll hun sat ved skogkanten ovenfor byen og læste
sine lekser, gik tæt forbi og med et underligt smil
hvisket: »God kvæll!« — Skjønt år var gåt, stod morens
forbud mot at tale med ham så stærkt for henne, at hun
ikke svarte. Men dag efter dag gik han forbi på samme
måte, og altid med samme hilsen; tilsist væntet hun
ham, når han ikke kom. Snart gjorde han et lite
spørsmål i forbigående, litt efter vokste det til to. og
æn-delig blev det til samtaler. Efter en sådan lot han en
dag en sølvdaler gli ned i hennes fang, og løp
sjæleglad med det samme. Nu var det imot morens bud at
tale med ham; det var imot Ødegårds at ta mot gaver
av nogen. Det første bud hadde hun efterhånden
overtrådt, men mintes det nu, da det hadde ledet til også
at overtræde det annet. For at fri sig for pengene, fik
hun fat i nogen som hun trakterte dem på; det var dem
dog ikke muligt trods al umake at spise for mere æn
4 ort. Men så angret hun bakefter også dette, at hun
hadde ødelagt daleren istedenfor at gi den tilbake. Den
ort som lå igjæn i lommen, sved, som kunde den brænne
hul på klærne; hun tok og kastet den i sjøen. Men
dermed var hun ikke kvitt daleren. Hennes tanker var
brænt av den. Når hun tilstod, måtte det gå over, det
følte hun; men morens forfærdelige raseri fra sist og
Ødegårds inderlig gode tro til henne, stod hvær på sin
måte like skræmmende. Mens moren intet så, opdaget
Ødegård snart, at hun droges med noget som gjorde
henne ulykkelig. I ømhed spurte han en dag hvad det
var, og da hun istedenfor svar brast i gråt, trodde han
der var mangel hjæmme, og grav henne 10 species. Nu
Ort = 80 øre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
