Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskerjænten
25
mellem tre; hos den ene talte hun ikke om de andre,
og hun hadde noget hun dulgte for hvær især.
Men under dette var hun biet voksen, uten selv at vite
derav, og en dag mældte Ødegård henne at hun skulde
konfirmeres.
Dette budskap fyllte henne med stor uro; ti hun
visste, at med konfirmationen tok undervisningen slut,
og hvad skulde det så bli til? Moren lot et
kvistværelse bygge på sit hus; hun skulde efter sin konfirmation
få eget rum: den uavladelige hamring og banking minte
henne smærtelig. Ødegård så henne bli mere og mere
stille, undertiden så han også at hun hadde grått.
Religionsundervisningen gjorde under disse
omstændigheder meget intryk, skjønt Ødegård med stor omhu unveg
alt som kunde røre henne. Av den grunn avsluttet
han, en fjorten dages tid før konfirmationen,
undervisningen med den korte besked, at dette var den siste
time. Hermed mente han den siste med ham; ti han
vilde nok videre sørge for henne, men ved andre. Hun
blev imidlertid sittende, der hun sat, blodet veg tilbake,
øjnene kunde ikke komme løs, og uvilkårlig bevæget
skyndte han sig at gi en grunn: »Det er jo ikke alle
unge piker som er voksne ved konfirmationen: — men
du føler vel, at sådan er det med dig.« Om hun hadde
ståt i skinnet av en stor ild, kunde hun ikke være biet
rødere, æn hun blev ved disse ord; barmen bølget,
øjnene så usikkert og fylltes, og jaget videre skynte han
sig: »Skal vi kanske holde frem allikevel?« Han visste
først bakefter hvad han hadde foreslåt; det var urigtigt;
han vilde ta det tilbake; men hun løftet allerede øjnene
imot ham, hun sa ikke ja med læberne, men større
kunde det ikke siges. For at unskvlle sig for sig selv ved
at gi et påskudd, spurte han: »Der er vel så noget du
især ønsker at ta fat på nu, noget du« — lian bøjde
sig hen mot henne — »føier kall for, Petra?« — »Nej!«
svarte hun så hurtig at han rødmet og fallt avkjølet
tilbake i sine egne årlange overvejelser: hennes
uvæn-tede svar hadde vakt dem igjæn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
