Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Fiskeri aenten
Der hilses og stanses for hvært skridt, håndtryk
væks-les, og gode budskap bæres; den fattiges barn møter i
den rikes avlagte klær og vises frem for at takke.
Byens sjømænn i utenlandsk stas, med huen på tre hår,
og byens fiff, handelsbetjentene, hilsende på alle. gik i
flokk; latinskolens halvvoksne gutter, hvær med sin
beste ven i værden under armen, slentret efter i opløpen
kritik: — men alle måtte de idag i sit stille sinn vige
for byens løve, den unge kjøbmann, byens rikeste mann,
Yngve Vold, der nætop i øieblikket var hjæmkommet
fra Spanien, fiks og færdig til fra imorgen at overta
sin mors store fiskehandel. Med en lys hat over sit lyse
hår, strålte han i gåterne, så de unge konfirmanter
næsten blev glæmt, alle hilste ham velkommen, han talte
med alle, lo til alle, — i gaten frem og tilbake så
manden lyse hat over det lyse hår, og hørte den lyse latter.
Da Petra og hennes mor kom ned, var han den første
de støtte på, og som om de virkelig hadde støtt til ham,
for han tilbake for Petra, som han ikke kjænte igjen.
Hun var biet høj, ikke som moren, men dog højere
æn de fleste, let, fin og kjæk, moren og ikke moren i
bestandigt vækselblink. Selv den unge kjøbmann, som
blev ved at følge, kunde ikke længer dra de spaserendes
blik til sig; de to, mor og datter tilsammen, var et mere
fremmed syn. De gik hurtig uten at hilse, fordi de
sjælden hilstes av andre æn sjømænn, men kom ænnu
hurtigere utover gaten igjæn; ti de hørte at Ødegård
nætop hadde tat hjæmmefra til dampskibet, som straks
skulde gå. Petra skyndte især på; hun måtte, hun måtte
få hilse og takke ham, før han rejste, det var jo synd
av ham at rejse således fra henne! Hun så på ingen
av alle dem som så på henne, det var dampskibsrøken
over takene hun så, og den syntes henne at fjærne sig.
Da de kom til bryggen, la dampbåten nætop ifra, og
med gråten i halsen ilte hun videre ut i alléen, hun mere
sprang æn gik, og moren skridtet efter. Da dampbåten
hadde brukt tid til at vænde på havnen, kom hun snart
nok til at kunne springe ned i fjøren, stige op på en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
