Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Fiskerjæntiii
tøs. Lise vilde dø på, det ikke var sant, og gråt, straks
man nævnte det; imidlertid het hun siden Lise Let. Den
lille, vævre Lise Let gråt ofte og lo ofte; men enten hun
gråt eller lo, tænkte hun på kjærlighed. En bisværm
av tanker, nye, underlige, fyllte snart hele syskolen;
straktes hånden ut efter snællen, så var det for at bejle,
og snællen sa ja eller gav avslag; nålen blev forlovet
med tråden, og tråden offret sig, sting på sting, for den
grusomme; den der ståk sig, utgjød sit hjærteblod, den
der byttet nål, var svigefull. Hvisket to av pikerne
sammen, var det om noget mærkeligt der var hændt
dem; snart hvisket to til, så atter to; enhvær hadde sin
fortrolige, og der var tusen hemmeligheder; det var
ikke til at holde ut.
En eftermiddag i skumringen, i sådan fin regn som
man kailer smårusk, stod Petra med et stort
kastetør-klæ over hodet utenfor huset hjæmme, og så in i gangen
hvor en ung sjømann stod og blistret på en vals. Hun
holdt tørklæet sammen med begge hænder tæt under
haken, så bare øjnene og næsen såes, men sjømannen
opdaget med lethed at hun blinket til ham, og han
hoppet straks ned hvor hun stod. »Hør, Gunnar, vil du
gå en tur?« — »Men det regner?« — »Pvtt, er det
noget!« og så gik de til et lite hus længer oppe. »Kjøp
med et par kaker til mig — av dem med fløteskum.«
— »Altid skal du ha kaker.« — »Av dem med
fløteskum!« Han kom ut igjæn med nogen; hun ståk den
ene hånd frem under tørklæet, drog dem in til sig og
gik spisende videre. — Da de var kommet opover byen,
sa hun, idet hun gav ham et stykke kake: »Hør,
Gunnar, vi har nu altid holdt så meget av hværandre, vi to,
jeg har altid holdt mest av dig blant alle gutter! Du
tror det ikke? Men jeg forsikkrer dig, Gunnar! Og
nu er du understyrmann og kan snart få skib at føre.
Nu synes jeg du skulde forlove dig, Gunnar! — Kjære,
spiser du ikke den kaken?« — »Nej, jeg har begynt
at tygge skrå.« — »Nu, hvad svarer du så?« — »Å, men
det haster da ikke.« — »Haster ikke? Du skal jo rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
