Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskerjænten
41
av døren og opover markerne. Hun stormet frem, hun
lo, ropte højt; det var ham, ham, hun trængte til;
hadde han været hjæmme, var intet ondt skedd! Hos ham
var hun trygg; blot hun tænkte på hans høje, lvse
åsyn, hans milde stemme, ja på de stille, billedrikb
værelser hvori han bodde, kom hun i fredeligere takt
og følte sikkerhed igjæn. Hun gav sig stunder og
samlet sig. Det strålte over by og landskap i den fallende
høstkvæll, især lå fjorden i en mægtig glans; derute i
sundet hvirvlet den siste røk væk av det dampskib som
hadde bragt Ødegård. Å, blot at vite han var hjæmme
igjæn, gjorde henne god, hel, dygtig; hun bad Gud om
at hjælpe, så Ødegård aldrig måtte slippe henne mere.
Og just som hun var løftet i dette håb, ser hun ham
komme smilende imot sig; han hadde visst hvad vej
hun vilde ta, og gik til møte! Dette rørte henne, hun
sprang imot ham, grep begge hans hænder og kysste
dem; han blev skamfull; da han så nogen komme langt
borte, drog han henne med fra vejen opover mellem
trærne, han holdt hennes hænder i sine, og hun sa hele
vejen: »Hvor dejligt at De kom! Nej, jeg kan ikke
tro det er Dem, å, De må aldrig mere rejse bort!
Forlat mig ikke. nej, forlat mig ikke!« Her styrtet
hennes tårer frem, han bøjde hennes hode sagte in til sig,
som for at dække dem, han vilde gi hende ro; ti han
trængte hun var rolig. Men hun la sig in til ham, som
fuglen under den vinge der løfter sig for den, og hun
vilde ikke mere frem igjæn. Overtalt av denne tillid
la han armen over henne, som vilde han tilsige henne
det ly hun søkte; men næppe fornam hun det, så
løftet hun sit forgråtte ansigt op imot ham, hennes øjne
møtte hans, og alt som kan skifte i et blik, når anger
møter kjærlighed, når taknemmelighed møter giverens
glæde, når ja møter ja, det fulgte rask på hinannen;
han omfattet hennes hode og trykte sine læber mot
hennes; han hadde tidlig mistet sin mor, han kysste for
første gang i sit liv, og det samme gjorde hun. Ingen
av dem kunde løse sig fra det, og da det skedde, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
