Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Fiskerjæntiii
ut av dette åsyn: han kunde i tid og evighed ikke
tilgi henne! —
»Jeg ser det: du er skyldig!« hvisket han næppe
hørlig, han lænet sig til dørkarmen og holdt fast ved
låsen, som kunde han uten det ikke stå. Stemmen bævet,
tårerne trillet nedover hans ansigt, skjønt det var
aldeles roligt.
»Vet du også hvad du har gjort?« og hans øjne
trykte henne til jorden. Hun svarte ikke, — ikke
engang med gråt; hun var lammet av en fullstændig,
håbløs avmagt. »Jeg har git min sjæl bort en gang
før, og han til hvem jeg gav den, døde for min skyll.
Jeg kunde ikke komme op igjæn av den sorg, uten at
en vilde række sig ut over mig og gi mig sin sjæl helt
igjæn. Det har du gjort — og så har du gjort det på
skrømt.« Han stanste, han vilde forgjæves begynne
et- par ganger igjæn, men så med et pludseligt rykk av
smærte: »Og du kunde være istand til at kaste alt det
jeg i disse år, tanke for tanke, har lagt sammen, over
ænde, som var det et billede av ler! Barn, barn,
kunde du ikke forstå at jeg arbejdet mig selv op i dig?
Nu er det forbi!« — Han prøvde at styre sin smærte.
»Nej, du er for ung til at fatte det,« sa han igjæn;
»du vet ikke hvad du har gjort. — Men at du har b
e-draget mig, må du forstå. — Sig mig hvad jeg har
gjort dig, at du kunde være istand til noget så
grusomt? Barn, barn. hadde du ænda igår sagt mig det!
Hvorfor, hvorfor løj du så frygtelig?«
Hun hørte ham, og det var sant altsammen han sa.
— Han var vaklet hen til en stol som stod ved vinduet,
for at få læne hodet mot et bord som stod ved siden.
Han stod op igjæn, det hulket i ham av smærte, så
satte han sig atter ned og var stille. »Og jeg, som ikke
er god til at hjælpe min gamle far,« hvisket han for
sig selv, »jeg kan ikke, jeg har ikke kall til det.
Derfor skal ingen hjælpe mig, alt skal gå i stykker
for mig, alt.« Han kunde ikke mere, hans hode lå i
hans højre hånd, den venstre hang slåp ned; han så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
