Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Fiskerjæntiii
Petra stod utenfor og så på den lukkede port. Hun
følte sig så ussel og ensom, som det vel er muligt for
et menneske — men nætop da skjøt en anelse, en tro
op av forskytelsen, av uretten, av gråten; som glimt av
ild, tændt og slukt, stort ivejrstigende og atter ganske
sammensunket, men i et øjeblik herlig overstrålende
— hun slog sine øjne op og stod atter i tykt mørke.
Stille gjænnem den lille bys øde gate, forbi de
stængte, avbladede haver, forbi de lukkede og slukkede hus
drog hun sig langsomt efter ham, som slæpte lutende
frem i de store støvler og i kappen uten hode. De kom
ut i alléen, hvor de atter trådte i vissent løv og så de
spøkelseagtig opstrakte og utgripende grener, der tok
efter dem. De kravlet nedover bærget bak det gule
nøst hvor båten lå, den gav han sig ifærd med at øse;
han rodde henne utover ved landet, der nu var
sammendraget i én sort hop, hvorpå himlen hadde lagt sig
tungt ned. Alt var utslettet, marker, hus, skog, fjæll;
hun så intet mere av det hun fra sin barndom til igår
hvær dag hadde set; det hadde lukket sig inne, likesom
byen, likesom menneskene, i den nat hun blev utstøtt,
og hun fik intet farvel.
På skibet som lå for anker like under land,
vænten-de morgenbrisen, gik en mann op og ned; straks han
fik se dem under låringen, firte han trappen, hjalp dem
ombord og varskudde kaptejnen, som også straks kom
op på dækket. Hun kjænte dem, og de henne, men
uten spørsmål, uten medlidenhed, blot som sædvanlig
sak blev alt sagt henne som hun nu skulde vite,
nemlig hvor hun skulde ligge, og hvad hun skulde gjøre,
når hun ønsket noget eller følte sig syk. Det siste
gjorde hun næsten i det samme hun kom ned, hvorfor
hun også, straks hun var omklædd, gik op igjæn. Her
kjænte hun lugten — å, av chokolade, og fik en
umådelig hunger, det rev, det suget i brystet, og da kom
den samme mann som hadde mottat dem, ut av
kabyssen med en hel bolle full og kaker til; det var fra
hennes mor, sa han. Mens hun spiste, fortalte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
