Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Fiskerjæntiii
ti Gunlaug hørte ikke annet. Så kom fiskerne, så
kjøb-mænnene og skipperne for at hyre folk og få
vedkommendes skuddsmål, — og aandelig den første søndag
sjømænnene. Det måtte være efter avtale; ti ut på
kvællen blev huset med én gang så overfyllt, at ikke
alene begge stuer optoges, men de bord og stoler som
om sommeren stod i haven, måtte tages frem og sættes
op i gangen, i kjøkkenet, i bakværelset. Ingen som
så denne forsamling, skulde ane med hvilke følelser
disse folk sat der; ti Gunlaug hadde tat sin tause
kommando over dem, i samme stund de atter trådte over
hennes tærskel, og den brede sikkerhed hvormed hun
gav hvær sit, bøjde ned hvært velkommen, hvært
spørsmål. Hun var den samme; kun var hennes hår ikke
længer sort, og hennes færd noget mere stille. Men
da sjøfolkene tok på at bli glade, kunde de ikke længer
dy sig, og der blev nu, hvær gang hun og jænten var
ute, tilropt Knut båtsmann, som altid hadde været
hennes yndling, at han skulde drikke hennes skål, når
hun kom in igjæn. Heller ikke han fik mot til det,
før han blev noget varmere i hodet; så ændelig, da
hun kom in for at sanke tomme flasker og glas
isammen, rejste han sig og sa, »at det var bra hun var
kommet igjæn. For det var rigtignok visst, at — at det
var bra hun var kommet igjæn!« Dette syntes dem
vel talt; ti de rejste sig og ropte: »Ja, det var bra!«
og de i gangen og de i kjøkkenet og de i de andre rum
rejste sig også og brøt in og istemte det, og
båtsmannen gav henne glas og ropte hurra, og så ropte de nogen
hurra, så taket kunde løftes og fare villt i skyerne.
Snart forkynte en at de hadde gjort henne skammelig
uret, så bante en ånnen på det samme, og snart bante
og fordømte hele huset sig på, at de hadde tilføjet henne
den skammeligste uret. Da der ændelig blev stillhed,
fordi de længtes efter et ord fra henne selv, så sa
Gunlaug at de skulde ha så mange takk; »men,« fortsatte
hun, idet hun videre samlet de tomme glas og flasker
ihop, — »så længe j e g ikke siger noget derom, så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
