Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69 Fiskerjænten
ved hennes side gik en høj kvinne i purpurslæp med
gullkroner og med en liten strålende krone på håret,
det måtte være dronningen! Den hele kirke fylltes av
deres sang og farver, og alt som nu skedde, like fra
brudgommen førte bruden til brudeskammelen, hvor de
knælte, mens hele følget knælte rundt om, og til
erkebispen kom i optog med sine korsbrødre, var blot nve
slyngninger i den farvede musikkjæde. —
Men som nu vielsen skulde foregå, rakte erkebispen
sin stav i vejret og forbød den; deres vielse var imot de
hellige forskrifter, de kunde aldrig i livet få hinannen,
— å himmelske fader, forbarm dig! — bruden segnet,
og Petra fallt også med et skjærende skrik; ti hun
hadde rejst sig!
»Vand, kom med vand!« roptes rundt om. — »Nej,«
svarte den gamle kone; »hun er ikke besvimet, det
behøves ikke!« — »Det behøves ikke,« gjæntok man;
»stille!« — »Stille!« roptes nede fra parket: »stille paa
balkonen!« — »Stille!« svartes på balkonen. — »De må
ikke ta Dem det så nær; det er bare digt og tøv
altsammen,« hvisket den gamle kone; »men madam Naso
spiller udmærket.«
»Stille!« ropte nu også Petra, hun var allerede dypt
inne i handlingen; ti den djævelske munk var kommet
til med et sværd, de to ælskende måtte ta et klæde, og
han skar det isønder mellem dem, som kirken skar,
som smærten skar. som sværdet over paradisets port
skar hin første dag. Gråtende kvinner tok brudens røde
krans, og gav henne en hvit; med den var hun fæstet
til klostret for livstid. Han, hvem hun tilhørte over
tid og evighed, han skulde vite henne i live, men ikke
få henne, vite henne derinne, men aldrig se henne; hvor
sønderrivende de sa hinannen farvel, der var ingen
større nød på jorden æn deres! —
»Herregud!« hvisket den gamle kone, da tæppet fallt;
»vær dog ikke naragtig! det er jo bare madam Naso,
direktørens kone.« Petra spilte øjnene op og så og så
på den gode kone; hun trodde hun var gal, og da konen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
