Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Fiskerjænten
på tegn av provsten jage kjøme væk. Signe, hans
datter, ropte, — og Petra måtte lægge mærke til hennes
stemmes vellyd —: »Far, her er en rejsende dame som
gjærne vilde hvile ut hos os en dags tid.« — »Hun skal
være velkommen!« ropte provsten til svar, gav fatet fra
sig og gik in i kontoret like ved siden av til højre,
formodentlig for at vaske og fli sig. Petra fulgte frøkenen
in i gangen som egentlig var en forstue, så lys og bred
var den; gutten blev klareret, hennes tøj inbåret, hun
selv gjorde i et sideværelse like mot kontoret litt
omklædning, og gik derpå ut igjæn i gangen, for at føres
videre frem i dagligstuen.
Hvilket lyst, stort værelse! Næsten hele væggen ut
mot haven var vinduer, det midterste fag tillike dør til
haven. Vinduerne var brede, høje, og løp næsten helt
til gulvet; men de var opfyllt av blomster; blomster stod
på forhøjningerne helt frem over gulvet, blomster stod i
vinduskarmene tillike, og istedenfor gardiner flættet
vedbend nedover fra to små blomsterhækker højt oppi
karmen. Da der nu stod busker eller blomster
utenfor, både under, ved siden av og op efter muren,
ændelig foran henne på plænen, så var det som at træ in i et
drivhus, bygd midt i haven. Og dog hadde man ikke
været i dette værelse et øjeblik, før blomsterne ikke
såes; men kirken, frit liggende på en høj til højre, var
det som såes, og det blånende vand som optok dens
billede, og strømmet skinnende så langt bort imellem
fjællene at man ikke visste, om det var en indsjø eller
arm av havet som buet in. Og så selve disse fjæll!
Intet enkelt, men kjæder av fjæll, den ene vældige rygg
bestandig bakenom den ånnen, som var her det
bebod-des grænse!
Da Petra atter drog øjet til sig, var alt i stuen biet
viet av synet derute; det stod rent og let og gav
blomsterramme om et storladent maleri. Hun følte sig
om-git av noget usynligt der gav agt på hennes adfærd,
ja tanker; hun gik undersøkende omkring, uten at vite
derav, og rørte ved tingene. Da så hun over sofaen på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
