Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Fiskerjænten
Hans bøn var: Led os ikke ut i fristelse! Vi visste, at
de ævner Gud har git, har alle fristelsen i sig; men han
måtte være nådig og ikke prøve dem over vor formue:
dette skulde vi altid huske at be ham om; ti kun ved
at ydmyge vore ævner under ham, blev de os til frælse.
Prækenen utla videre samme æmne, idet han gik ut ifra
vor dobbelte opgave, den at gjøre vor livsgjærning,
en-hvær, hvor han av sine ævner og sine forhold var sat
— og den at. utvikle kristenmennesket i os selv og i dem
der var trodd til vor omsorg. Man måtte være varsom
i valg av livsgjærning, ti der gaves desværre den
livsgjærning der var syndig i sig selv, der gaves også den
der kunde bli det for os. enten fordi den ikke høvde os,
eller høvde så altfor vel vore dårlige lyster. Ænvidere:
Så visst som enhvær måtte prøve at vælge efter sine
ævner, så visst kunde et valg der både var rigtigt og
godt, allikevel bli vor fristelse, når vi, fordi
gjæringen tiltalte os, lot den opsluke al vor tid og alle vore
tanker. Vort kristenmenneske skal ikke forsømmes, så
litt som vore forældrepligter mot vore barn. Vi må
kunne være samlet i os selv, så den Helligånd kan ha
sin stadige gjærning i os; vi må kunne plante og værge
den gode kristensæd i vore barn. Der gives ingen
pligt, intet påskudd som her kan fri os, om æn
lejligheden må læmpes.
Og nu gik han videre — in i deres livsgjærning
som her sat, in i deres hus, deres forhold, deres
meninger. Så løftet han eksempler fra andre vilkår og større
gjøremål, der kastet strejflys hit. Provsten var, fra det
øjeblik han vokste ut på prækestolen, aldeles ny for
dem som kun kjænte ham fra det daglige liv. Ændogså
i det ydre var han ny: hans sammenlagte, stærke
ansigt hadde åpnet sig og var biet gjænnemsigtigt for
tankernes underløp; hans øje var fyllt, det så likefrem
og fast, bringende store bud; hele det sammenrullede
lodne hadde løftet sig og viste sig nu at være en
løve, hans stemme rullet i lang torden eller skar i korte,
h.-nftige vændinger, fallt undertiden også i stille ord,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
