Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Fiskerjænten
Den lyse kone drog så idelig suk i suk, at de mange
tørklær tok på at røre sig derved; Lars så også skarpt
på henne, og hun tidde. — Ødegård gik videre:
»Bestandig det samme, enten det er arbejde, bon eller lek,
gjør dum og mørk. Du kan grave i jorden, til du blir
dyr, be, til du blir en vane-munk, leke, til du blir en
slåp lededukke. Men bland det nu! I skiftet styrkes
sinn og tanke; derved monner dit arbejde, og din tro
lysner.« — »Vi skal altså til at holde os glade nu!«
sa det unge menneske, han lo. — »Ja, da vant du for
din del samfund med andre mennesker; ti først i
glæden ser du det gode hos andre og ælsker det. Men
kun ved at ælske andre kan du ælske Gud.«
Da ingen straks vilde motsige dette, prøvde Ødegård
ånnen gang på at dra knyttet sammen, idet han sa: »De
ting som frigjør, så den Helligånd kan få gjærning
i os — ti han har ingen gjærning i den bundne! — de
ting som hjælper os, må ha velsignelse i sig — og det
gjør dette.« Provsten rejste sig, han hadde atter en
pipe at slå ut.
I den stillhet som nu fulgte, og som var uten suk, så
man de mange tørkiær arbejde, og ændelig hørte man
sagtmodig: »Der står skrevet: Hvad du gjør, det gjør
alt til Guds ære; — men er værdslig sang, spill og dans
til Guds ære?«
»Likefrem, nej! — men kan vi ikke spørge om det
samme, når vi spiser, sover, klær os på? Og dog m å
vi gjøre sådant. Meningen kan altså ingen ånnen være,
æn at du skal intet gjøre der er synd.« — »Ja, men er
det ikke synd?«
For første gang blev Ødegård litt utålmodig; han lot
det derfor bli med at svare: »Vi ser i Bibelen, at både
sang, spill og dans blev brukt.« — »Ja, til Guds ære.«
— »Nu vel — til Guds ære. Men hvorfor Jøderne altid
og i alt nævnte Gud, var fordi de som barn ænnu ikke
hadde indelt tingene. For barnene er alle fremmede
mænn »mannen«, — til barnets spørsmål: »hvorfra
kommer det, hvorfra det,« svarer vi altid det samme:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
