Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Fiskerjænten
var ikke minste sanhed deri; hun var, fra hun var 10 år,
opdraget hos en stille præstefamilie i Bergens stift; hun
var en dannet, ælskelig pike, de kjænte henne godt,
hun måtte ha et makeløst talent; ti hun var så smuk.
Andre sat der, som visste bedre besked. Først den
over hele landet velkjænte storhandler med fisk —
Yngve Vold. Han var kommet her tilfældig på en
forretningsrejse; man sa rigtignok, at den glødende
Spa-nierinne med hvem han var gift, gjorde ham huset
hjæmme så hett, at han blot rejste for at avkjøle sig.
Nu hadde han tat teatrets største loge alene og inbudt
sine tilfældige bordfæller på hotellet til med ham at
se på »noget allerhelvedes noget«. Han var i
udmærket stemning, like til han fik se — var det også ham?
–i en loge i ånnen rad og med et helt sldbsmann-
skap omkring sig, — nej jo! — jo visst det var Gunnar
Ask! Gunnar Ask, som ved morens penger var biet
ejer og fører av »Den norske Grundlov«, var på
kryss-ningen ut av fjorden kommet til at sejle side om side
med et skib som førte navnet: »Den danske Grundlov«,
og da Gunnar syntes at mærke at den vilde foran ham,
kunde dog sådant aldeles ikke gå an; han satte alle de
kluter på han ejde, det knaket i den gamle grunnlov,
og følgen blev at han, for at knipe så længe og langt i
vinden som bare muligt, satte skuten på grunn på et
aldeles urimeligt sted. Nu lå han ufrivillig i byen, mens
»Den norske Grundlov« blev lappet. Han hadde en
dag i byen truffet Petra, som inhæntet ham og var så
inderlig god imot ham både da og siden, at han ikke
alene glæmte sit nag, men kallte sig selv den største
tosk som deres fælles fødeby nogensinne hadde
utski-bet, at han nogensinne kunde bilde sig in at ha fortjent
en sådan jænte som Petra. Han hadde idag tat billet
til forhøjet pris for hele sit skibsmannskap og sat med
det stille forsæt at traktere det mellem hvær akt, og
skibsmannskapet, som alle var fra Petras fødeby og
velset i morens beværtning, dette jordens paradis, følte
Petras ære at være deres, og sat og lovte hværandre
at de skulde klappe, så folk aldrig hadde hørt make.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
