Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
at Gunlaug solte sig slagen. Hun gik hen til Barnet,
lagde Hcrnderne om hendes Hoved og kunde ikle tale.
„leg stal lcrse med hende fra Nu as, til hun er kon
sirmeret," sagde han som for at hjcrlpe hende; „jeg onster
at tåge mig as dette Barn." „Og saa vil du tåge hende
fra mig?" Han studsede og saa spsrgende paa hende.
„Du forstuar det vist bedre end jeg," kjccmpede hun frem;
„men var det ikle, fordi du ncevnte Vorherre,"
hun stansede; hun havde klappet Datterens Håar til
rette, nu tog hun et Tsrklcrde af sig selu og vandt
hende om Halsen. Hun sagde ikle paa anden Maade,
at Barnet skulde saa folge ham, men hun styndte sig
bag om Huset, som vilde hun ikle se det.
Han solte ved denne Adfcrrd en pludselig Frygt
for det, han i ungdommelig Iver her havde paataget
sig. Men Barnet solte Frygt for den, som forste
Gang havde overvundet hendes Mor, og med denne gjen
sidige Frygt gik de til deres forste Undervisningstime.
Fra Dag til Dag syntes han imidlertid, at hun voxede
i Klogt og Kundstab, og hans Samtaler med hende tog
stundom as sig selv en ganske egen Retning. Han forte
ofte Personerne as Bibel- og Verdenshistorien frem paa
den Maade, at han pegte paa det Kald, Gud havde giuet
dem. Han dvcrlede ved Saul, der drev vildt omkring,
og ved en Gut som David, der vogtede sin Fars
Hjord, til Samuel kom og lagde Herrens Haand paa
dem. Storst var dog Kaldet, da Herren selv gik paa
Jorden, stansede ved Fisterlejet og kaldte. Og den
fattige Fister rejste sig og gik med til Nod som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
