Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
En stor Frygt overuceldede hende, hun var i et Nu
kommet op af Sengen og paaklcrdt. Hun maatte ud,
som gaues der etsteds et Raad; thi Alt var blevet uklart,
usikkert, farligt. Io mere hun tcrnkte, jo mere lov
Traaden i Flote for hende, En maatte hjcelpe at rede,
eller hun kom ikle los! Men hvem turde hun tro
sig til? Det kunde ingen Anden blive end Moderen.
Da hun ester lang Kamp stod i Kjokkenet hos hende,
rcrd, graadfuld, men stcrrk i at ville vcrre fuldt fortrolig
foråt faa fuld Hjcrlp, sagde Moderen uden at vende sig
og derfor uden at la’gge Mcrrke til Petras Ansigt:
„Nu har han vceret her; han er kommet hjem
igjen." „Huem?" hvistede Petra og holdt sig fast;
thi var Gunnar alt nu kommet, faa var ogsaa alt
Haao vceltet. Hun kjendte Gunnar; han var tung og
godmodig, men, engang i Vrede, vlev han affindig. „Du
stal strax komme derhen, sagde han." „Derhen?"
stalv Petra, hun forstod sjeblikkelig, at faa havde han alt
sagt det til sin Mor, og hvad vilde saa ste?— „la, til
Prcrstegaarden," sagde Moderen. „Til Prcrstegaarden?
Er det Ødegaard, som er kommet hjem?" Moderen
vendte sig nu mod hende: „la, hvem ellers?" „Bde
gaard!" juvlede Petra, og Glcrdens Storm jog Luften
ren i et Blink; „Bdegaaro er kommet, Ødegaard, o,
Gud i Himmelen, han er kommet!" hun var ude af
Doren og opover Markcrne. Hun stormede frem, hun
10, raabte hsjt; det var ham, ham, hun trcrngte til;
havde han vcrret hjemme, var intet Ondt stet! Hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
