Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
forncim hun det, faa loftede hun sit forgrcrdte Ansigt
op imod ham, hendes Vjne modte hans, og Alt, som
kan stifte i et Blik, nåar Anger moder Kjerlighed,
nåar Taknemlighed moder Giverens Gwde, nåar Ja
moder Ja, det fnlgte rast paa hinanden; han omfattede
hendes Hoved og trykkede sine Lceber mod hendes; han
havde tidlig mistet sin Mor, han kyssede for fsrste
Gang i sit Liv, og det Samme gjorde hun. Ingen
af dem kunde lose sig ifrå det, og da det stete, var
det for atter at synke sammen. Han skalv, men hun
straalte og blusfede, hun kastede Armene om hans
Hals, hun hang sig ved ham som et Barn. Og da
de fatte sig, og hun kunde saa rore ved hans Hcender,
hans Håar, hans Brystnaal, Halstorklcede, alt dette,
hun paa Afstand crrbsdig havde set paa, og da han
bad hende sige Dn og ilke De, og hun ikke kunde, og
da han vilde fortcelle hende, hvor rig hun havde gjort
hans fattige Liv fra fsrste Stund, hvor lcrnge han
havde kjamipet imod for ikte at stanse hende ved dette,
ikke tåge sig betalt saaledes, og da han ovdagede, at
hun ikke var istand til at forståa eller samle et Ord
af, hvad han fagde, og da han selv heller ingen For
stand lcenger fandt deri; da hun vilde flytte hjem med
til ham strax, og han leende maatte bede hende vente et
Par Dages Tid, saa skulde de rejse sin Vej bort fra det
Altsammen, da fslte de, da fagde de, mens de fad
inde mellem Trcrerne, med Fjord og Fjeld i Aftensolen
foran sig, mens et Horn lod fjernt og Sang, at dette
var Lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
