Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
ingen Trost at byde. Datteren havde vistnok nn
troet sig til hende, men forst da det var for sent: hun
såtte aldrig sin Fod oftere paa Kvistucerelset.
Ødegaard var såldet i en Sygdom, der saa ud
til at blive farlig. Under denne flyttede hans gamle
Far op til ham, tog sit Studerevcrrelse ved Siden af
og sagde til Alle, som bad ham spare sig, at det kunde
han ikle; hans Gjerning var at uaage over Sonnen,
hvergang Ssnnen tabte Nogen af dem, som han elstede
hojere end sin Far.
Saaledes stod det, da Gunnar kom hjem.
Han strcemte mest Livet af sin Mor ved at vise
sig lcenge for Skibet, han for med; hun troede, det
var hans Gjenfcerd, og ikte stort ligere gik det hans
Kjendinger. Paa alle undrende Sporsmaal gav han
lun daarligt Svar. Man fik dog strår bedre; thi
endnu samme Dag, han kom, blev han jaget ud af
Gunlaugs Hus, og det af hende selv. Paa Trappen
streg hun efter ham, saa det dronede ned igjennem
Hulvejen: „Kom ikle mere hid; vi har faaet nok af
det Slag nu!" Han var ikke nuaet langt, for en Jente
fatte efter ham med en Pakke; lenten havde een til,
men gav nn fejl, og Gunnar fandt i sin en stor Guld
kjede; han stod og vejede paa den og saa paa den;
ikke havde han for forstaaet Gunlaugs Raseri, men
endnu mindre forstod han, huorfor hun nu sendte ham
en Guldkjede. Hau raabte lenten tilbage; hun maatte
vel saa have givet fejl, og hun spnrte, idet hun gav
ham den anden Pakke, om det var denne. Pakken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
