Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
gammel. Var hun bleuet det i disse Dogn, eller haude
Petra ikke for set det. Barnets Taarer trillede ned
over Moderen, men hun saa ikke op, hvorfor den An
den heller ikke fik Ord. En Sydvest var det Sidste,
som hun modtog, og da hun haude sat den paa, tog
Moderen Bylten fra hende, blåste Lyset ud og hvistede:
„kom nu!"
De gik atter ud i Gangen, men ikke igjennem
Gadedsren; Gunlaug lukkede op til Gaarden og laste
siden igjen. De gik igjennem den nedtraadte Have,
over de kastede Trceer, det souderbrudte Gjerde. „Du
faar se dig om nu," sagde Moderen, „du kommer vel
aldrig mere hid." Den Anden gos og saa sig ikke
om. De gik den ovre Vej, langs Skogen, der, hvor
hun havde havt sit halve Liv og hin Kveld med Gun
nar, hine med Angue Vold og den sidste med Øde
gaard. De gik i visne Blade, som nu var begyudt
at falde; det var natkoldt, og hun fres i sin uvante
Dragt. Moderen bsjede ned mod en Have; Petra
kjendte den strax, skjemt hun ikke havde staaet paa dens
ovre Side efter hin Dag, hun som Barn havde stor
met den; det var Pedro Ohlsens Have. Til den
havde Moderen Nsgle og lukkede dem md.
Det havde kostet Gunlaug at gaa til ham om Formid
dagen, det kostede ogsaa nu at komme med den ulykkelige
Datter, hun selv ikke lccnger kunde give Hjem. Men det
maatte til, og det, som maatte til, kunde Gunlaug gjore.
Hun bankede paa Bislagdoren, og nesten strax Horte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
