Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Tingene. Da saa hun over Sofaen paa den lange
Vcrg mod Lyset et Portrcrt i Legemsstsrrelse af en
Dame, der smilte ned paa hende. Hun fad med
Hovedet lidt paa Hceld og med foldede Hcrnder, hun
havde den hsjre Arm lcrnet paa en Bog, huis Bagside
med tydelige Bogstaver bar Indstriften: „Sondags
bog". Lyshaaret, stjcrrhudet stinnede hun ned og gav
alt det Ssndagsro, som hun stinnede paa. Smilet
var Alvor, men Alvoret var Hengivenhed. Hun syn
tes at kunne drage til sig Alle i Kjerlighed; hun
syntes at forståa Alt, fordi hun faa i Alting kun det
Gode. Hendes Ansigt bar Prcrg af Suagelighed, men
denne Svaghed maatte vcrre hendes Styrke; thi der var
vist Me det Menneske til, som turde saare den. En
Evighedskrans hang rundtom Rammen; hun var dsd.
„Dette var min Mor," Horte hun mildt bag sig og
vendte sig mod Datteren, som var gaaet ud og nu
kommet ind igjen. Men det hele Vcrrelse var herefter
fyldt af Portra-ttet, alt forte did op, alt fik sit Lys af
det, alt var indrettet for det, og Datteren var dets
stille Afglans. Noget tausere syntes Datteren, noget
mere tilbageholden. Moderen optog Alles Blik og gav
dem fyldt tilbage, Datteren bojede sit ned. Men
samme Lyshed og Mildhed. Hun havde ogsaa Mode
rens Bygning, men intet. Spor as Svaghed; de liv
lige Farver i hendes tcrtstuttende Dragt, i hendes For
klcrde og lille Halstorklcrde, der var fcrstet af en romersk
Naal, gav tvertimod noget Fristt tilbage til hendes
Ansigt og lod en Ande og Sans for Ande ane, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
