Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Paafaldende have; men Faderen blev strår forandret, gil
nogle Gange op og ned, seende paa Portrcrttet, og sagde
endelig, men ganske sagte: „Mener du, fordi hun ser
ulykkelig ud, at Mor vilde have bedet hende blive?"
„Mor vilde ikle have svaret for om nogle Dage,"
huistede Datteren og bsjede sig endnu dybere over Ro
serne. Den sagteste Erindring om hende deroppe kunde,
nåar Datteren bredte den saaledes ud, faa hint haarrige
Lsvehoved til at blive mygt som et Lams. Han solte
strax Sandheden, han stod som en Skolegut, der er
grebet i Fust, han glemte at dampe og at gaa, og
langt om lcrnge hvistede han: „Sknlde jeg bede hende
blive i nogle Dage?" „Du har jo nu svaret."
„la, men Et er at ovtage hende, et Andet at lade
hende vcrre her i nogle Dage." Signe syntes ogsaa
tcrnke sig om, sagde endelig: „Du faar gjore, som du
synes."
Provsten vilde nok prove Forslaget endnu nojere,
idet han atter gik op og ned nogle Gange og rsgte
stcerkt. Endelig stansede han: „Vil du gaa md, eller
stal jeg?" „Det gjor vist mest godt, nåar du gaar,"
sagde Datteren og saa mildt op.
Han var just ifcrrd med tåge i Laasen, da en
smeldende Latter lsd indefra, atter stilt, og derpaa
et helt Brag as Latter. Provsten, som var veget til
bage, for atter frem, og Datteren ester; thi hun der
inde maatte vcrre blevet syg.
Da Doren var aabnet, saa de Petra sidde, hvor
hun havde sat sig, og foran hende en ovslaget Bog, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
