Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
kcmste?" hun vilde strår fly videre. „Nej, han er
jo syg," sagde Signe. - „la, det er sandt, han er
syg," sagde Petra smertelig og sank sammen.
„Men sig mig," udbrsd Signe, „De stulde da
vel ilke vcere —" fuldforte Prou
sten. Petra saa bsnlig op paa dem. „10, jeg er Fister
jcnten," sagde hun.
Men hende kjendte de godt; thi Ødegaard havde
jo ikte talt om Andet. „Det er en anden Sag,"
sagde Provsten, han skjente, her var Noget istykker,
som havde Venners Hjcelp Behov; „bliv her, saa
lcrnge De vil, vi stal nok hjcrlpe!" Petra saa tidsnok
op til at saa se det varme Blik, hvormed Signe tak
kede ham; dette gjorde hende saa godt, at hun gik bort,
tog begge Signes Hamder og sagde, stjsnt med Und
selighed: „leg stal sige Dem Alt, strår vi To er
alene."
En Time ester kjendte Signe hele Petras Historie,
som hun strår meddelte sin Far. Paa hans Raad
streo Signe samme Dag til Ødegaard og vedblev der
med, saalamge Petra var i deres Hus.
Men da Petra den Kveld lagde sig til Hvile i
den svcrre Dunseng, i et lunt Vcrrelse med knittrende
Birkeved i Ovnen og det ny Testamente lagt mellem
de to Lys paa det hvide Natbord, takkede hun, idet
hun greb Bogen, sin Gud for Alt, det Onde som
det Gode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
