Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Datteren hang sig ved hans Haand og saa paa ham
med Bjne, som var Moderens.
Om Alt blev talt i dette Hus, kun ilke om det, som
var Roden i alle deres Tanter. Men en saa rystende
Spcrnding kunde i Lcrngden ilke holdes ud. Hun smilte
vel endnu; men alene fordi hun ikke vouede at grcede. Da
den Tid ncrrmede sig, at Datteren skulde forberedes til
Konfirmation, og han altsaa med sit Embeos Ret
kunde drage hende lige saa stille over i sin Undervis
ning, som Moderen hidtil havde holdt hende i sin, da
steg Spcendingen til det Iderste, og ester den Prcrken
ssndag, hvorvaa Indtegning as Konftrmander var tillyst,
blev Moderen syg, omtrent som man ellers bliver
troet. Hun sagde smilende, at hun ikke kunde gaa mere,
og nogle Dage senere, lige smilende, at nu kunde hun
heller ikke Hun vilde altid have Datteren hos
sig, skjemt hun ikke kunde tale med hende; thi hun
kunde jo se hende. Og Datteren vidste, hvad hun
helst vilde; hun lceste for hende as Livets Bog og fang
for hende hendes Barndoms Salmer, de nye, listige
fra hendes Trossamfund. Provsten fattede lcrnge ikke,
hvad her forberedte sig; men da han fattede det, tabte
han alle Traade, han kunde kun samle sig i Eet, at
faa hore hende sige Noget til ham, blot nogle Ord,
men det var hun nu ikke istand til; hun kunde ikke
langer tale. Han stod foran Sengens Fod og saa og
bad; hun smilte til ham, indtil han faldt paa sine
Knce og tog Datterens Haand og lagde den i Mode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
