Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
stjcrlver man og sinder Me mere Ro i Uger, somme
ikke mere i sit Liv.
Da nu Provsten og Datteren stod sammen i
Dagligstuen ester dette og haude faaet Lamperne tcrndt,
solte de begge det Uhygge, som laa deri, at Petras
Vcrrelse strax var blevet udryddet, og Minderne om
hende opbrcrndt. I det Samme Horte de Petras klare
Stemme spsrge og raabe; hun sprang Trapperne op
og ned, lob fra Loft til Gang, fra Gang til Kjokken
og kom styrtende ind med Rejseklcrder paa: „Gud,
mit Vcerelse er brcrndt!" Ingen svarte, men i samme
Fart spurte hun: „Huem har vcrret der? Naar stcte
det? Hvorledes er Ilden kommet op?" Provsten sagde
nu, det var dem, som havdc vcrret der; de havde sogt
ester Noget; han saa skarpt paa hende. Men Petra
uttrede ilke mindste Tegn til at finde dette underligt,
ej heller robede hun nogensomhelst Frygt for, hvad de
der kunde have set. Hun fattede ikte engang Mistanke, da
Signe ikke saa op fra sit Sofahjorne; hun troede, det be
tod Skrcek ester Ildebranden, hun spurte uophorlig om,
hvorledes det var opdaget, stukket, hvem der var kommet
fsrst, og da hun ikke sik rast nok Bested, for hun ud, som
hun var kommet. Hun kom paany sårende ind, havde
nu faaet Rejsetojet halvvejs af sig og fortalte saa
Provsten og Signe, hvorledes det Altsammen var gaact
til, og at hun sclv havde set Lysningen og lobet
saa frygtelig, men var nu saa glad ved, at det dog
ikke var vcrrre. Hun tog under dette Resten as Tojet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
