Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
men der hang Taarer i hendes Ajne; da stap
Signe, - Petra ud, men Signe efter. Begge ind
pia Signes Kammer.
Der tog Signe hende om Halsen, og Petra flog
sine Arme om hende. - „Gud, ved I det?" hvistede
hun. Og Signe hvistede igjen: „la, vi var deroppe
med Racidsdrengen, han havde set dig, og vi fandt
Stigen!" Nyt Skrig og ny Flugt, men denne Gang
blot hen i Sofahjornet, hvor hun gjemte sig. Signe
kom snart efter, hun lagde sig halvt over hende og
fortalte ind i Aret paa Petra den hele Opdagelsesrejse
med dens brcendende Folger, det, som for en Stund
siden havde kostet hende baade Taarer og Frygt, syn
tes hende nu saa morsomt, at hun fortalte det med
Lune; Petra Horte og stoppede Årene, saa op og
gjcmte sig skiftevis. Da Signe var fcrrdig, og de atter
begge havde fat sig sammen der i Morket, hvistede
Petra: „Ved du, hvad det er? leg kan umulig
sove Klokken ti, nåar vi gaar hver til Sit; det, vi
har lcrst, har endnu formegen Magt over mig. Saa
larer jeg det udenad, alt det Bedste as det; jeg
kan- paa den Maade hele Scener udenad og lcrser dem
saa hojt for mig selv. Da vi kom til Romeo og Julie,
syntes mig dette det Dejligste paa Jorden; jeg blev
vild og gal, jeg maatte prove hint med Tougstigen, jeg
havde aldrig for tcrnkt, at man kunde komme op og
ned ad en Tougstige... jeg sik fat i nogle Snorer,
og saa har den Skjelm staaet nede og set paa!
Ja, det er ikke til at le ad. Signe, det er saa guttet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
