Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
dem; endnu igaar, da hun syntes at aabenbare dem
Alt, skjulte hun Noget; da hnn lo som bedst, lsj hun.
Og dette hemmelige Maal! Det, som Provsten
ofte i hendes Ncrrvcrrelse havde fordomt, udsmykkede
hun med Guds Kald og vovede at bede ham velsigne!
Et Liv fuldt as Udvorteshed og Forfcmgelighed, as
Skinsyge og Lidenstabelighed, as Dovenstab og Sanse
lighed, af Logn og vorende Karakterloshed, Liv,
hvorover alle Gribbe floj som over et Aadsel, var det,
hun lcengtes at hengive sig til og bad Gud at indvie!
Og til dette Liv skulde Provsten og hans Datter have
hjulpet hende frem i den stille Prcrstegaard under den
vakte Menigheds strenge Agtpaagivenhed.
Da Signe kom ind, klar, let som Vintermorgenen,
foråt hilse paa sin Far, fandt hun Kontoret aldeles
fuldt af Rog. Ligesom dette altid var et Tegn paa
Sindslidelse, var det et dobbelt saa tidlig paa Mor
genen. Han talte heller ikke et Ord til hende, men
gav hende Bogen. Hun saa strax, det var Petras; en
Mindelse om Mistanke og Smerte fra igaaraftes floj
im od hende; hun turde ikke se i den; hendes Hjerte flog
saa stcerkt, at hun maatte scette sig. Men det samme
Ord, som Provsten forst var blevet var, flog ogsaa
hende; hun maatte se videre og lcrste det saa. Hendes
fsrste Fslelse derunder var Skamfuldhed ikke over
Petra, men over, at Faderen ogsaa havde set det.
Men snart solte hun den dybe Idmygelse, som det
giver at kjende sig skuffel af den, man elster. Et
Vjeblik synes den, der har kunnet det, storre, opfind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
