Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
sig selv og saa sig om, bad hun om at faa vcrre
alene.
Vcrrelsets rolige Hygge, det sine Hvide, hvormedVind
sjer, Toiletbord, Seng, Stole var pyntet, mindede saa
snart om Signe. Hun hustede hendes rene Elstelighed,
hendes stille Stemme, der gil saa melkehvid, hendes sine
Fslelse for Andres Tanter, hendes blode Velvilje. Alt
dette havde hun nu luttet sig ude fra; snart skulde hun
ud as Vcrrelset, som hun vel skulde ud as Gaarden. Og
hvor skulde hun saa hen? Tredje Gang tages man Me
op as Alfarvej, og selv om hun kunde, vilde hun ikke
mere; thi det vilde kun ende paa samme Maade. In
gen Mennester kunde have Tillid til hende; hvad nu
eud Grunden var, saa solte hun, at det var saa. Hun
var jo ikke kommet et Stykke lcrnger; hun vilde aldrig
komme et Stykke lcrnger; thi uden Mennesters Tillid
gil det ikke. Hvor hun bad, hvor hun grcrd! Hun ka
stede og ured sig i sin Sjels Bcrven, til hun armede
sig ud og sovnede.
Strax blev i Sovne Alting snehvidt, lidt ester
lidt tillige saa hojt; hun havde aldrig nogensinde set
saa hojt og saadan lys Tindren as Millioner Stjerner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
