Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
men nu er hun blevet fri igjen; hun er Enke."
Atter blev hun blussende rod, den unge Mand saa det
og smilte spodfl.
Men Randi sagde: „la, du har vel rejst vide,
du? Du har lcert meget, kan jeg hore." Ja, hidtil
har jeg lcrst eller rejst; men nu vil jeg blive og tåge
fat." „Aa ja; saa gaar det: Nogle rejser ud og
kommer til Lys og Lcrrdom; Andre sidder igjen." Og
Lars lagde til: „Fwdrejorden er ofte tung at vende.
Arbejder vi saa en Mand frem, som kan blive til
Hjcelp, saa farer han." „Kaldet er forstjelligt; En
hver maa fslge sit," sagde Provsten. „Og Vorherre
lcrgger nok Arbejdet sammen," sagde Ødegaard; „min
Fars Arbejde nåar nok hid igjen, hvis Gud vil."
„Aa ja, det gjsr det vel," sagde Randi sagtmodig;
„men det er ofte tungt at vente; for det uarer saa
lamge."
De stilles; Provsten stillede sig ved det ene og
Vdegaard ved det andet Vindvje for at se ester dem;
thi de skulde nu gaa over Fjeldet; den unge Mand
gil sidst. Ødegaard fik hore om ham, at han var fra
Byen, hvor han havde begyndt paa flere Ting, men
var altid rsget uklar med Folk. Han troede sig kaldet
til noget Stort, uistnok til Apostel; men var forunderlig
nok stanset oppi Bdegaardsbygden, - somme mente af
Elstov til Else. Han var en Ildsjel, som havde gjennem
gaaet mange Skuffelser og havde flere ivente.
De var nu blevet synlige i Fjeldet; Fjosets Tag
dcrkkede dem Me lcrnger. De arbejdede tungt opover,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
