Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
delte sig, uden at man mcerkede det. Talte Ødegaard
med Petra om Signe, Horte han en haablos Elster
klage; men talte han med Signe om Petra, blev Or
dene meget fua. Indbyrdes talte Pigerne ofte sam
men, og uden Tvang; men det var blot om lige
gyldige Ting.
Han stod i stor Taknemmelighedsgjeld til Signe;
thi det var hende, han skyldte, hvad han kaldte „sit ny
Menneske." Det fsrste Brev, hun modtog fra Signe i
sin store Sorg, var som en blod Haand over Panden.
Saa varsomt hun fortalte, at Petra var kommet til
dem, misforstaaet og mishandlet, saa fint hun ud
lagde, at det Tilstrldige i hendes Komme maatte vare
Guds Styrelse, Intet stulde gaa istykker," lod
som fjern Lokken i en Skog, nåar man staur og sunder
sig paa, hvor Vejen guur.
Signes Breve fulgte hum, hvor han rejste, og
var den Traad, der holdt. Hun tamkte gjennem hver
Linje ut styre Petra lige i hans Favn, men gjorde
netop det Modsatte; thi Petrus Kunstnernutur steg op
for hum uf disse Breve; det Midtpunkt i hendes Be
gavelse, som han selv forgjeves havde ssgt, huvde
Signe stadig for Bje uden at vide deraf, og strår
han forstod det, forstod han buude hendes og sin Fejl
tugelse og blev som et nyt Menneske derved.
Han vogtede sig noje .for at strive til Signe om det,
som hendes Breve lcerte ham. Det forste Ord maatte
ikle komme fra Petrus Omgang, men fra hende selv, at
Intet stulde forhastes. Men nu sau han ogsaa Petra i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
