Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
stod han paa Klippen og gav sin Vilje:
„Hovding! Giver du Skibet med Lempe,
hvad heller lyster dig fsrst at kjoempe?"
Men Sligt at hore blot Tidsspild var,
et Spyd blev stikket at gaa med Svar.
Det traf ham ikte. Han sagde rolig:
„Mig venter Ingen i Dodens Bolig.
Men du, som Havene alt har plojet,
kan gaa derind eller hjem dig skynde.
Alt, hvad du under dig her har bojet,
det maa du give; jeg stal begynde!
For mig du samled; nu mig du henter;
min Tid er kommet; paa mig det venter."
Den Anden lo fra sin hoje Lofting:
„Ifald du loenges saa, fom du siger,
Fred stal du nyde. Kom, bliv min Kriger!"
„Det kan jeg Me, jeg fodtes Hovding.
Jeg ved min Vej, og saa maa jeg byde;
det Ny kan ikte det Gamle lyde."
Forgjeves Z2ret mod Svar han lagde.
Da sprang han noermere ned og sagde:
„I Kjcemper! Hovdingen vise skylder,
hvem Sejerssader sit Guld forlener.
Ham, som det bliver, ham Helte hylder.
Skam den, som ikte det Storste tjener!"
Da blussed Hovdingens Kind as Harme;
han sprang i Sjoen og svam mod Landet;
den Anden hoppede ned mod Våndet
og tog ham op i de stcerke Arme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
