Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
tåget Villet til forhsjet Pris for hele sit Skibsmandstab
og sad med det stille Forscet at traktere dem mellem
hver Akt, og Skibsmandstabet, som alle var fra Petras
Fsdeby og vel set i Moderens Bevertning, dette
Jordens Paradis, solte Petras ZEre at vcrre deres og
fad og lovede hverandre, at de skulde klappe, saa Folk
aldrig havde hsrt Mage.
Men nede i Parquet saa man Provstens stive,
tette Håar. Han fad rolig; han havde fortroet hendes
Sag til en Storre. Ved Siden as ham sad Signe,
nu Signe Ødegaard. Hendes Mand, hun og Petra
havde just endt en tre Maaneders Udenlandsrejse; hun
saa lykkelig ud, hun sad og smilte over til Øde
gaard; thi imellem dem sad en gammel Kone med
kridhvidt Håar, der stod op om hendes brune Ansigt
som en Krone. Hun var hsjere i Scedet end alle Om
siddende, hun saas fra hele Huset, og snart var ogsaa
alle Kikkerter rettet paa hende, thi man sagde, det
var den unge Skuespillerindes Mor. Hun, der bar
en Mands Navn, gjorde ogsaa nu et saa vceldigt Ind
tryk, at hun lyste Fred over Datteren. Et ungt Folk
er fuldt af Forventning, det ejer Tro paa Grund
kraften i sin Natur, og Synet as denne Mor vakte
Troen.
Selv saa hun Ingen eller Intet; hvad det var
for Grejer, det Hele, brydde hun sig lidet om; hun
vilde blot vcere med foråt se, om Folk var gode mod
hendes Datter eller ej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
