Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder - Ekliptikken eller Solbanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Forhold, som vi lever under her paa Jorden — vor Aand er bunden —
vi maa derfor njøie os med at tåge Plads paa vor Observationsbakké
udenfor Folkeobservatoriet, hvor vi i Ro og Mag kan studere Fixstjerne
himlen, imidlertid lar vi Tanken føre os fra Sol til Sol — fra den ene
til den anden af disse vakre Stjerner, som vi kjender saa vel og som
har glædet os saa mangen Gang.
Fot vi drager ud i det fjerne Verdensrum, vil vi forresten gjjøre os
fortrolige med
studere den Vei, som den nærmeste Fixstjerne tilsyneladende aarlig har
at vandre mellem de fjernere Sole, og hvilken Betydning denne Vandring
har for os Jordboere. Hvis det var muligt at daempe Solens Lys, saa at
vi samtidigt kunde se Stjernerne, vilde vi finde, at Solen daglig rykker
frem paa Himmelhvælvingen mellem disse fjerne Kloder saa langt som
to Solskiver ved Siden af hinanden, — paa denne Maade tilbagelægger
Solen hele sit OmLøb paa Himlen.
Ekliptikken er en Vei, som Solen følger ved sin tilsyneladende
Bevægelse fra Vest mod Øst og her forekommer Sol- og Maaneformør
kelser.
For os synes Solen hver Morgen at staa op i Øst og gaa i skråa
Retning over Himlen, til den om Middagen naar sit liøieste, for os staar
den da i Syd, hvorefter den igjen daler til den om Aftenen gaar ned i
Vest. Det er dog kun to Gange om Aaret, at Solen staar ret op i Øst
og gaar ret ned i Vest, nemlig 20de Marts og 22de September. Eklip
tikken skjærer i disse to Dage Himlens Ækvator paa to Punkter, som
kakles Jevndø-gnspunkter, fordi Dag og Nat nu er lige lange over den
hele Jord — Solen staar op Kl. 6 og gaar ned Kl. 6.
Efter Vaarjævnd-øgn 20de Marts gaar Solen op mere og mere i
Nord ligetil Midsommer, hvorefter den igjen gaar op længere og længere
fra Nord, indtil den den 22de September atter gaar ret op i Øst.
Nu ser vi den stadig staa op mere og mere mod Syd, paa samme
Tid som den kommer senere og senere for hver Dag ligetil Jul — til
Vintersolhverv 21de December.
Vi ved, at dens Opgang efter Jul igjen blir mere og mere .østlig,
Dagene længere og længere. Ligedan er det med Solens Nedgang i
Vest. Jo tidligere den staar op, jo længere Vei har den at tilbagelægge
over Himlen, og jo senere maa den gaa ned i Vest.
Her i Kristiania, der ligger ved 59 Gr. 54 Min. nordlig Bredde,
er den længste Dag ved Sommersolhverv 21de Juni 19 Timer, den kor
teste ved Vintersolhverv bare s Timer.
Ekliptikken eller Solbanen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
